Hybriditet, fredagsslik og medier

Kender I det, når man blander fredagsslik og der så til sidst på bunden allernederst i skålen, er den her lakrids, hvor noget af sukkeret fra det sure slik har sat sig på. Man kigger på den og tænker "why not" og så ryger den ned. 

Det smager overraskende godt - anderledes end forventet men nyt - som kiwi på marengsbund med flødeskum, eller som ristet brød med tun med ananas og maynoaise. En bastard der pludselig er blevet til noget i egen ret. Og kan man i forvejen ikke lide fisk, kiwi eller lakrids, så tiltaler det ikke, og uanset hvordan man blander så kommer det ikke til at fungere, for man kan altså ikke så godt lide fisk. 

Så prøver man nok noget andet og måske finder man en ny form. Næste gang man skal have fredagsslik, begynder man at spise lakridserne, så man lige dypper dem først i det sure sukker. Faktisk kan man ikke forestille sig at spise det uden.   

Hybriden er hermed opfundet og kreativiteten og fejlmodigheden har vundet en lille sejr 

Det er det Hybriditet har handlet om for mig i den sidste tid - bare ikke i køkkenet med i det didaktiske rum hvor jeg har udforsket læringsrummet i det digitale felt.   

Jeg har på min master i IKT og læring skrevet et refleksionspapir og lavet et refleksionsprodukt, jeg placerer her. 
Rammen for opgaven var defineret ved, at jeg skulle lave et digitalt design, hvor jeg arbejdede med hybriditet, og med udgangspunkt i aktuel forskning diskutere begreberne Hybriditet og Blended Learning Undervejs har vi på modulet haft 4 afleveringer, herunder et diskussionesoplæg og en mængde fremlæggelser med peer to peer feedback. Teksten herunder er klippet fra afleveringen, og står ikke super godt i en blog. Det gør akademiske tekster sjældent, og i en ideel verden skrev jeg den om, men det rakte energien ikke til idag. Her står den i hvertfald, hvis nogen har lyst til at vide mere.

Hybriditet, Blended Learning, Meritstudiet og Modul 8

Designet på det forløb hvor jeg vil undersøge potentialerne i det hybride er i sin essens blended. Det var en nuance, jeg fik feedback på fra underviserne, at dette kunne tydeliggøres, så det vil jeg først begive mig ud i.

Hvis jeg undersøger de teoretiske perspektiver i litteraturen fra kurset, er det særligt Hrastinski, S. (2019). What Do We Mean by Blended Learning? TechTrends jeg er blevet optaget af.

Her udfolder og opsamler Hrastinski de mange forskellige perspektiver vedr. forståelser af det blendede som fx kvalitative læringsdesign mod en mere teknologisk forståelse af blended learning som en kombination af computerteknologi og F2F.  Afsluttende opfordrer han os, der udfolder det i praksis, til at søge at definere, hvad det betyder for os i vores særlige kombination.

For mig har det i første omgang været givtigt at undersøge, hvad vi egentligt abonnere på i min egen praksis som lektor i VIA.

I vores eget materiale om emnet forstås blended learning, som det udlægges på Center for undervisningsudvikling og digitale medier. Her er det særligt Dalsgaard og Gislum, der folder begrebet ud. Pointer her går fx på:

”Blended learning er et undervisningsformat, der kombinerer den traditionelle klasserumsundervisning med online undervisning” https://tdm.au.dk/om-cudim/nyheder/vis/artikel/blended-learning-som-ny-undervisningsform/  Heri fremhæves endvidere nuancer vedr. onsite og online synkron og asynkron, og det fremhæves, det fordrer forskellige kommunikative modaliteter i fht det didaktiske design.

I mit eget forløb er strukturen givet, da de studerende er tilstede 2 dage og på arbejde i egen praksis 3 dage pr uge.  Det giver optimale forhold for at veksle systematisk mellem Onsite og Online. Lægge opgaver ud der kan arbejdes med synkront og asynkront og med brug af medier som Itslearnings Eportefolie herunder krav om peer to peer fedback, multimodal formidling mv., men i de enkelte elementer er der hybrideformer, der træder frem. Det og hybridbegrebet vil jeg præcisere og analysere i det følgende.

 Hybriditet

Fawns (2019) er i min optik yderst præcis med refleksionerne over det post-digitale. Særligt pointen om, at der altid er teknologi tilstede, både før, under og efter undervisningen. Det giver ikke mening at adskille det. Jeg kan kun tilslutte mig, at det digitale en uadskillelig del af min underviserpraksis, og det vil ikke være muligt at tænke det som noget særligt - noget adskilleligt. Det er en del af al undervisning helt ned til, det står i beskrivelsen af mit job, fx at jeg skal kommunikere med de studerende på itslearning eller outlook osv. Det er for mig at se et kontinuum, som jeg kan skrue op og ned for, i de lag min undervisning er konstrueret af. Med lag mener jeg fx kommunikation med de studerende, aktiviteter i undervisningen, refleksioner over undervisningen i samspil med andre osv.

Ligeledes er de studerende en del af et medialiseret samfund (Hjarvard 2016) og har deres egne kommunikative netværk og forbindelser, som jeg oplever løber som en paratekst ved siden af undervisningen, men som jeg, gennem min rolle som medieunderviser, nogle gange kan få et direkte indblik i. På en frisk dag kommunikerer jeg som underviser i fx computerspil både med studerende på Discord, facebookgrupper, Msg, sms, beskedfunktionen på itslearning og outlook. Det giver mening i konteksten og kan ikke fremstilles som rettesnor for andre. Medierne bliver her redskaber for mening og relation.

 Samtidig kan jeg jo i den forstand relatere mig til Fawns pointer hvor han: ”...is looking less for a linguistic shift and more for a shift in educational culture, where educators think in the same way about learning activities—critically questioning design and practice” Fawn (2019) s.142. Teknologierne har jeg fået for vane at tænke sådan om, at de skal tilføre noget til min praksis som jeg ikke kunne have fået uden dem – det er læringspotentialet, der bliver essentiel. En merværdi, kommunikativt, socialt, fagfagligt eller strukturelt, og derfor er det at skabe og eksperimentere med nye læringsarenaer tillokkende for mig.

Hybride læringsrum

Det hybride læringsrum og tilhørende praksisser, definerer jeg som nogle, der "…går på tværs af, transformerer eller opløser grænser og dikotomier så nye roller, kontekster, møder, interaktioner og oplevelser opstår" (Nørgaard 2021, 25). Jeg inddrager endvidere Fawns refleksioner over ”The digital is not a special or separate domain from embodied, co-present spaces that we inhabit day to day – instead, the two kinds of spaces are inextricably linked with each other" (Fawns 2019, s. 134) I oplægget ved onlinediskussionsformen, når jeg frem til, at der er tale om læringsrum og dermed nye regler og måske faktisk også værensformer.

I det blendede format har jeg særligt fokus på at lave et aktionslæringsforløb jvf principper ud fra Aktionslæring som løftestang Benedicte Madsen (2019) og med udgangspunkt i Kolbs læringscirkel præsenteret af Klaus Nielsen (2012). Det hybride træder særligt frem i brobygningen mellem de enkelte dele og i særligt onsiteundervisningen, hvor det erfaringsmæssigt har vist sig, ca. halvdelen er med online den anden halvdel er i lokalet. Nogle studerende har været kaldt på arbejde og deltager derfra, andre fx været covid nærkontakt. De studerende er i grupper på tværs af dette, og det kan veksle fra uge til uge, hvordan det er sammensat.

Kohls, C., Köppe, C., Pedersen, A. Y., & Dalsgaard, C. (2018) præsenterer i deres tekst mønstre, der er inkorporeret i designet. Fx mønstret ”Outside in” har jeg designet efter, da de studerende trækker dilemmaer fra praksis ind i undervisning, ”Agency” som ses ved, at det er de studerendes egne praksisprocesser, vi arbejder med. ”Collaboration” mønstret ses ved, at de studerende arbejder sammen om et dilemma på tværs af praksisfelter med potentiale for peer to peer feedback.

Endeligt er jeg stærkt optaget af artiklen Nørgaard (2021) "Hybrid undervisning og læring - Principper, formater og aktiviteter". Rikke Nørgaard beskriver her 4 kernetræk og didaktiske principper ved det hybride læringsrum, hvor der bl.a. åbne læringsøkologier og økosystemer foldes ud, og hvor alting holdes åbent og i dialog med hinanden. Dette vil jeg folde ud i det medfølgende produkt.

I en tilhørende visuel del har jeg udfoldet strukturen i mit design.

og jeg vil her zoome ind på særligt to elementdele

 

Struktur	1. Online	Onsite Hybridformat	2. Online	Onsite Hybridformat
Didaktisk struktur	Udarbejde dilemma Med udg.pkt i praksis	Fremlægge dilemmaet og evt gennemspille det som rollespil	2. Online Systematisk observation, refleksion ​	Fremlægge og diskuterer metoder til indsamling af empiri herunder vidensbegrebet
Hybriditet, medie og produkt	Et multimodalt formidlet dilemma fra egen praksis   På itslearnings eportefolie.   De øvrige grupper plus undervisere giver feedback i kommentarfeltet	Hybridformat, da der vil deltage studerende online på zoom. Disse studerende bruges som reflekterende team på det, der foregår i lokalet, deres input skrives ind i den didaktiske ramme. Emoderator bruges.   Her bruger vi endvidere skildpadder og eagleeyes.	Et multimodalt formidlet indlæg på eportefolie   Indhold systematisk indsamlet observation, iagttagelse, praksisfortælling mv.	Hybridformat, da der vil deltage studerende online på zoom. Gruppen fremlægger på skift og får feedback af den de andre. Der organiseres med en zoom deltagelse, hvis gruppen består af en blanding af online og onsite studerende   Emoderator bruges.   Her bruger vi endvidere skildpadder og eagleeyes.

 

 

I mit forslag har jeg to forskellige overordnede strukturer i spil i fht den hybride form. Et format der lader onsite og online være to forskellige læringsrum, hvor brobygningen mellem formerne skabes i dialogen mellem rummene. Det er til gengæld pointen i det andet format, at der etableres et tredje læringsrum, hvor mediet tilbyder en mulig tilstedeværelse for alle deltagere men med medierne som kommunikationsmæssig bro.

Det første format kræver en særskilt didaktisk planlægning, herunder bør jeg fx indsætte opsamling fra denne gruppe, når der skal tages en runde i dilemmaerne. Derudover skal disse have særskilt instruktion, da de ikke skal lave et dilemma men lave refleksioner og indtage positionen reflekterende team kendt fra aktionsteorien.

Det overordnede koncept i projektet er i sin essens at søge overskridelsen mellem rum ved at bringe praksis ind i uddannelsen. Samtidig med der i de enkelte procesdele arbejdes med nuancer af hybriditet som måske bliver til noget nyt, der flytter centrum af rummet og lader de studerende være medskabere og deltagere på nye måder.

 

Referenceliste

 

Fawns, T. (2019). Postdigital Education in Design and Practice. Postdigital Science and Education, 1(1), 132–145. https://doi.org/10.1007/s42438-018-0021-8 

Hjarvard, S (2016). Samfundets medialisering Hans Reitzel  

Hrastinski, S. (2019). What Do We Mean by Blended Learning? TechTrends,  
63(5), 564–569. https://doi.org/10.1007/s11528-019-00375-5 

Hybrid undervisning og læring: Principper, formater og aktiviteter. / Nørgård, Rikke Toft. I: Kognition & Pædagogik, Bind 122, 2021 

Kohls, C., Köppe, C., Pedersen, A. Y., & Dalsgaard, C. (2018). Outside In and Inside Out: New Hybrid Education Patterns. Proceedings of the 23rd European Conference on Pattern Languages of Programs, 21:1-21:9. https://doi.org/10.1145/3282308.3282330

Madsen Benedicte (2019) Aktionslæring som løftestang: Professionel praksis på velfærdsområdet. Hans Reitzel.

Nielsen, Klaus, og Lene Tanggaard (2012)Pædagogisk psykologi: en grundbog. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

At give feedback på bloggen og noget om peer to peer begrebet

I det faglige arbejde med blogs, har jeg opdaget, at jeg selv er begyndt at læse flere blogs - mere vil have mere. Jeg vil gerne kvalificeres til en bedre forståelse af de didaktiske processer, der er på spil i arbejdet med blogs.

Blog

Et af de steder, jeg henter inspiration, er blandt andet i kommunikationsbloggen Bros blog - selvom bloggens omdrejningpunkt er handel og kommunikation, er der dog mange gode pointer omkring netop processen at skabe refleksion hos modtageren. I denne sammenhæng er jeg særlig optaget af positioneringer ift. feedback.
Hvordan får man skabt et godt miljø, hvor de studerende kan bidrage til hinandens læreprocesser?

Samtidig med dette er pædagoguddannelsen i Via i en proces, hvor vi er nysgerrige på mange aspekter ved digital læringskultur, blandt andet blended learning, så jeg har på vores fælles temadag for pædagoguddannelsen den 27. februar 2018 haft fornøjelsen af at tænke på og snakke om emnet med kollegaer på tværs af pædagoguddannelserne. Emnet peer to peer er et af de indsatsområder, der er forventinger til fra ledelsen. Så vi fik hurtigt åbnet op for en etymologisk snak om, hvad betyder "peer to peer" egentligt.

Peer to peer kan findes i to diskurser, men med samme grundtænkning. En forståelse udspringer af peer to peer-tænkning fra datanetværk, hvor to computere i et system deler ansvaret og arbejdet med nettets funktionalitet. Dvs. enhederne har samme kapacitet, og der er ingen valuering, som der ville være det, hvis der var tale mennesker og om god eller dårlig støtte.

Et andet sted begrebet er dukket op er i finanssektoreren, hvor det betegner en forretningsmodel kaldet p2p lending - som er en form for mikrolån mellem ligemænd.


Den mere mainstream forståelse med betydningen "ligemand" ses som en kvalitativ og relationel kategorisering. Her er der tale om forståelse af relation i et udviklings- og støtteregi. Det ses fx ved Socialstyrelsen, der bruger begrebet "peer-støtte:

”Støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der forbindes af fælles erfaringer i livet – i denne sammenhæng erfaringer med psykiske vanskeligheder, med livet som bruger af de offentlige tilbud og med recovery”. Peernetværket

Her er der tale om forskellige individer med samme ærinde og udgangspunkt.
Så nærmer vi os den forståelse, vi i pædagoguddannelsen nok er enige om. Men der er jo nuancer her, fx begrebet ligeværd, og hvad der sker, når det placeres i en didaktisk ramme.

I en læringskontekst skelner man mellem peer assessments (vurdering) og peer feedback - jeg tager her udgangspunkt i Lius artikel om Peer feedback: The learning element of peer assessment i tidsskriftet Teaching In Higher Education, 2006, v. 11 n. 3, p. 279-290.

Forskellen ud fra Lius skelnen er, om den studerende giver feedback eller vurderinger, og det har selvfølgelig enorm stor betydning for den oplevelse, der er af "ligeværd". Fx kan man forestille sig, en studerende, der er meget vidende inden for et felt, modtager vurdering af en studerende med en mindre viden. Her vil det være svært at få peer-støtte oplevelsen. En anden udfordring kan være, at man som studerende kan have svært ved at være støttende af forskellige årsager, fx uformelle grupperinger, tidspres ift. til f2f-kontakt (face to face), hvorfor man måske af disse grunde vælger ikke at deltage.

På vores fælles dag på pædagoguddannelsen fik vi i hvert fald øje på, at brugen af blogs kan skabe forudsætninger for en ligeværdig peer to peer situation, blandt andet på grund af netop formen. Vi kan bruge blogformatets særkende som en fordel, når vi giver feedback på diskussioner og bidrager med faglige perspektiver ved netop at fjerne "tid og rum" og bruge asynkroniteten til at skabe de optimale rammer for netop peer to peer feedback.

Bloggen bidrager endvidere med et ekstra lag til en klassekultur, og det at kunne transponere fra en realitet og modalitet til anden har en betydning for de processer, der foregår i f2f-undervisningen - dvs. at de studerende så at sige får flere strenge at spille på ift. til at skabe sig en identitet og være i en udvikling.

Vi er slet ikke færdige med at undersøge bloggens muligheder i forhold til peer to peer - fx feedback-formerne, emner der egner sig til et peer to peer-miljø, processer der skal didaktiseres mv. Det kommer vi tættere på. Hermed nogle af de første overvejelse, der fulgte med fællesdagen i Viborg. Men uanset, så kan vi godt lide:

Gruppeblog på modul 7

I denne uge er jeg igang med at introducere til blogarbejdet på modul 7 med hold 16 sm. Dette hold skal i modsætning til hold 17sm arbejde med gruppeblog. Vi har som team valgt dilemmaformen og at organisere efter specialiseringerne. Så det vil styre indsamlingen af empiri fra praksis, og emnet der arbejdes konkret med er livskvalitet/trivsel - begge kernebegreber for modul 7.

Valget er faldet på Kolb Læringscirkel, der inspirerer og danner ramme og struktur for processen. 

Kolbs læringsteori er sin essens netop en forståelse og teoretisering af, hvordan læring dannes gennem erfaringer - og har sit udgangspunkt i blandt andet Lewin og Deweys tænkning.

Der er to væsentlige forhold, der gør sig gældende og udfordrer Kolb, i vores kobling mellem erfaringsteori og blog. Den ene er, at det i læringsprocessen uundgåeligt må have en indflydelse, at erfaringerne skal på bloggen. Dvs der er allerede i formidlingssituationen en struktur/selektion/afgrænsning af, hvilke former for refleksion, der kan gøre sig godt i mediet og tåle at være til offentligt skue. 

Det andet, at der er stor forskel på, hvordan denne erfaring forhandles i en gruppe, og hvordan det korrigeres  Her kunne begrebet looplæring være relevant, da det kan bruges til at forstå processen mellem gruppens deltagerne, (jfv Argyris: Organisatorisk læring, Lewin mv).
Fejlopfattelser vil blive korrigeret, nye måder at forstå på vil fremkomme osv. før dette overhovedet når ud på skrift. I gruppen er refleksionen og læringen således også afhængigt af denne proces. Nå men tilbage til bloggen....

Vi har sat en ramme op, der arbejder ud fra Kolbs stadier. Så de studerendes laver 4 indlæg, der følger nedenstående struktur

                  1. Identifikation af dilemma/undren
                  2. Beskriv/redegør/systematiser din undren. Observer systematisk, interview mv.
                  3. Begrebsdannelse og refleksion. Kobl fx her fagbegreber og teori på
                  4. Ny eksperimentering. Forslag til ny handling vedr. dilemmaet.

De didaktiske fordele ved denne metode er, at gruppen kommer til at bruge energi på at blive i et refleksivt rum i forhold til emnet. Ligeledes vil det, at dilemmaet udspringer af egen pædagogisk praksis giver en øget mulighed for at få samarbejdet med praksisfeltet. I morgen har teamet blogmøde og det bliver godt at få diskuteret blogkultur generelt.    

Kønskvoter debatoplæg

I det kommende modul 2 skal vores meritstuderende arbejde med emner inden for "køn, seksualitet og mangfoldighed". Det har altid været et øjenåbnende modul med emner om alt fra handicap og seksualitet til ligestilling i pædagogisk praksis. Efteråret 17 er ingen undtagelse.

Vi har i dette modul valgt at arbejde med internetdebatter som didaktisk platform. Derfor vil jeg bruge min egen blog her som afsæt til at lave en debat. Traditionel set er debatter jo et samfundsfagsanliggende, men pædagoger er i høj grad også en del af den levende debat både politisk og i civilsamfundet, så vi betragter det også i høj grad, som noget der er dannende for vores kommende pædagoger på studiet. 

Den gode debat 

Den gode debat følger en lang række karakteristika, som jeg kort vil opsummere her. Jeg henter primært min viden fra undervisningsforløb om sociale medier i og uden for skolen fra læreruddannelsen, hvor vi blandt andet har arbejdet med grundbogen Facebook af Tække og Paulsen, Baumans tanker om Fællesskaber samt dr.dks undervisningsmateriale om gode debatter.   

Først og fremmest er mediet, der formidles i af stor betydning for den mulighed, der er for inddragelse og interaktion. Fx er Facebook et medie, hvorpå man lettere kan have en hurtig meningsudveksling, end de klassiske typer, fx læserbreve.
Emnerne derimod er lige aktuelle uanset, hvordan de præsenteres - som eksemplet herunder fra Berlingske:

I en blog af vores type er der primært kun den interaktion og kommunikation, der er intenderet. Fx medstuderende til medstuderende, og dermed kan debattens fokus styres i højere grad. Samtidig er der meget kort fra mening til udgivelse i kommentardelen, hvormed redaktionsfasen bliver markant kortere end det "Post Danmark"-sendte svar.

Blogtalehandling

Dernæst er der spørgsmålet om talehandlingen, der knytter sig til det at debattere. Dvs hvordan er tonen, hvem modererer debatten, hvor går grænsen, og hvem trækker den?

I dette tilfælde er der er et didaktisk formål med øvelsen, så underviserne er øverste ansvarlige for, at det sættes i gang og følges op. Tonens hårdhed er derimod ikke lovbestemt men et udtryk for en dannelsesproces mellem klassens studerende og de øvrige deltagere fra praksisfeltets og deres engagement.

Diskussioner på bloggen og videre på den fælles opsamling hver mandag vil basere sig på faglighed og ikke 'synsninger', med mindre der er tale om en voxpop eller lignende.

At analysere og diskutere 

For at analysere kræver det først og fremmest, at man er nysgerrig på udspringet af andres meninger og udsagn. 

Hvem udtaler sig i casen? Er der en politisk dagsorden/en sag der lobbies for? Hvilke interesser har afsenderen af artiklen/casen? Hvad er belægget for det, der siges? 

Her er Toulmins begreber et godt sted at starte med at begribe sproget i brug. I linket er der adgang til et kapitel om argumentation 

Emner: ALT kan debatteres. Kat eller hund, indvandring, kønsroller, drenge i lyserødt tøj, for/imod digitale hjælpemidler osv.

Underviserne sætter næsen op efter gode input til og forstyrrelser i de emner, vi arbejder med. I uge 43-debatten har vi følgende emne:
  

Jyllands-Posten Kønskovter

Jeg vil gerne debattere med jer, hvordan ligestilling skabes af kvoter? Om den skabes? Hvad bliver det næste, der skal lovgives om? Og hvorfor er køn overhovedet en værdi?

Form og indhold - hønen eller ægget

I denne uge er blogarbejdet gået ind i den næste fase. Alle de studerende har nu deres egen blog, og vi skal nu til at poste indlæg.

Hvad er det rigtige valg til den første post - en refleksion, et fagligt udpluk af undervisningen et referat fra en bog. Vi har i undervisergruppen diskuteret dette og formatet tvinger os til at tænke over indhold og didaktik på en ny måde. Ligesom vi skal til at udvikle nye associationer, når vi taler med hinanden om undervisning. Feedback fx er jo noget meget andet på en blog end i f2f arbejde.  En proces der samtidig sætter gang i teamarbejdet og skaber nye samarbejdsflader.

https://www.linkedin.com/pulse/employee-value-proposition-steve-drogus?articleId=6168465275688677378#comments-6168465275688677378&trk=prof-post

De studerende har i den forbindelse også fået de første erfaringer med, hvordan arbejdet med udtrykket og det særlige blogformat får en betydning for den måde indholdet tolkes på. Det er mega interessant at følge, hvordan den digital kompetence udvikles fra dag til dag.

to be continued.....

Lektorens blog til meritstudiet

Efterår 17 blev vi på pædagoguddannelsen Århus Meritafdeling enige om, at nu ville vi i teamet prøve at implementere blogs på vores nye merithold. For en "medie og digital kultur nørd" og fast indslag i diverse udvalg omhandlende digitalisering af uddannelsen var det en drømmeudviklingsopgave for denne lektor .

Kilde

Det gav mening med en ny didaktik, fordi vi samtidig ændrede strukturen i form af faste studiedage og derfor ikke har de studerende tilgængeligt hver dag. Vi havde derfor brug for et læringsrum, der kunne give os en platform, hvor vi kunne samarbejde med de studerende, de med os, og ikke mindst med praksisfeltet, der i vores nye merituddannelsen skulle have en fremtrædende plads.

Grundlaget for ny didaktik

Med udgangspunkt DEAs rigtig gode publikation om Styrk uddannelseskvaliteten gennem digitale læringsteknologier .Vores egne materialer Den digitale pædagoguddannelse
samt Niels Jacob Pasgaards "Edidaktik" var vi godt klædt på til at arbejde med en ny didaktisk model.

Modellen herover danner teoretisk klangbund for arbejdet og teamet vender jævnligt tilbage til de gode diskussioner om undervisningstypen, mens vi gør os erfaringer.