Dilemma og gruppeblogs hold 17sm

I morgen skal jeg introducere vores denne hold 17sm i gruppeblogs som ramme for opgaven vedr. dilemmaer i specialiseringerne  Modul 7 er et modul, der åbner specialiseringerne op og eftersom vores studerende jo har vældig meget erfaring er det væsentligt at understøtte processen med at identificere de læringsmæssige og potentielle i at blive systematisk i erkendelsen af praksis.
   
Vi har som team valgt dilemmaformen ud fra tænkningen fra Carsten Petersens Omsigt Det vil styre indsamlingen af empiri fra praksis, og emnet der arbejdes konkret med er livskvalitet/trivsel - begge kernebegreber for modul 7.

Valget er faldet på Kolb Læringscirkel, der inspirerer og danner ramme og struktur for processen. 

Kolbs læringsteori er sin essens netop en forståelse og teoretisering af, hvordan læring dannes gennem erfaringer - og har sit udgangspunkt i blandt andet Lewin og Deweys tænkning.

Der er to væsentlige forhold, der gør sig gældende og udfordrer Kolb, i vores kobling mellem erfaringsteori og blog. Den ene er, at det i læringsprocessen uundgåeligt må have en indflydelse, at erfaringerne skal på bloggen. Dvs der er allerede i formidlingssituationen en struktur/selektion/afgrænsning af, hvilke former for refleksion, der kan gøre sig godt i mediet og tåle at være til offentligt skue.

Det andet, at der er stor forskel på, hvordan denne erfaring forhandles i en gruppe, og hvordan det korrigeres  Her kunne begrebet looplæring være relevant, da det kan bruges til at forstå processen mellem gruppens deltagerne, (jfv Argyris: Organisatorisk læring, Lewin mv).

Fejlopfattelser vil blive korrigeret, nye måder at forstå på vil fremkomme osv. før dette overhovedet når ud på skrift. I gruppen er refleksionen og læringen således også afhængigt af denne proces.

Vi har sat en ramme op, der arbejder ud fra Kolbs stadier. Så de studerendes laver 4 indlæg, der følger nedenstående struktur

                  1. Identifikation af dilemma/undren
                  2. Beskriv/redegør/systematiser din undren. Observer systematisk, interview mv.
                  3. Begrebsdannelse og refleksion. Kobl fx her fagbegreber og teori på
                  4. Ny eksperimentering. Forslag til ny handling vedr. dilemmaet.

De didaktiske fordele ved denne metode er, at gruppen kommer til at bruge energi på at blive i et refleksivt rum i forhold til emnet. Ligeledes vil det, at dilemmaet udspringer af egen pædagogisk praksis giver en øget mulighed for at få samarbejdet med praksisfeltet.
Jeg glæder mig til de nye dilemmaer med hold 17sm 

Lektorens blog til meritstudiet

Efterår 17 blev vi på pædagoguddannelsen Århus Meritafdeling enige om, at nu ville vi i teamet prøve at implementere blogs på vores nye merithold. For en "medie og digital kultur nørd" og fast indslag i diverse udvalg omhandlende digitalisering af uddannelsen var det en drømmeudviklingsopgave for denne lektor .

Kilde

Det gav mening med en ny didaktik, fordi vi samtidig ændrede strukturen i form af faste studiedage og derfor ikke har de studerende tilgængeligt hver dag. Vi havde derfor brug for et læringsrum, der kunne give os en platform, hvor vi kunne samarbejde med de studerende, de med os, og ikke mindst med praksisfeltet, der i vores nye merituddannelsen skulle have en fremtrædende plads.

Grundlaget for ny didaktik

Med udgangspunkt DEAs rigtig gode publikation om Styrk uddannelseskvaliteten gennem digitale læringsteknologier .Vores egne materialer Den digitale pædagoguddannelse
samt Niels Jacob Pasgaards "Edidaktik" var vi godt klædt på til at arbejde med en ny didaktisk model.

Modellen herover danner teoretisk klangbund for arbejdet og teamet vender jævnligt tilbage til de gode diskussioner om undervisningstypen, mens vi gør os erfaringer.