Sådan kunne et blogindlæg godt lyde, når man ikke har været på sin blog i ca. 2 år. Nå ja Corona skete og alt blev forvandlet til hvad Rikke Toft Nørgård vil kalde "nødpandemisk undervisning", der ikke ligner den slags jeg normalt er vældig optaget af nemlig at skabe læringsrum med brug af digitale medier.
Og mens vi alle fordøjer det kollektive traume, vi har været udsat for, må man konstatere, at når det stormer bygger nogle vindmøller, andre læhegn og en tredje gruppe konstaterer, det er møg-træls, når det blæser, går ind tager yogabukser på og spiser kage og venter på, det går over, mens man hjemmeunderviser sine børn og arbejder. Jeg har nok tilhørt den sidste type og har derfor ikke været særlig produktiv. Men det skal der rådes bod på nu.
Nu er det tid til at samle op og få formidlet nogle af tekstproduktioner, jeg har fået udarbejdet på mit studie Master i IKT og læring på AU. Særligt to moduler, hvor jeg har været solo, vil jeg placere her på bloggen. Modul "Digitale kompetencer i og på tværs af fagområder" og modulet "Hybrid undervising"
Nørgård, R. T. (in press). Hybrid undervisning og læring: principper, formater og aktiviteter. Kognition og pædagogik, nr. 122
Ingen kommentarer:
Send en kommentar