Dette modul med lektorerne Christian Dalsgaard og Francesco Caviglia var et pragteksemplar af et blended format med høj grad af tilstedeværelse og arbejde med litteratur, formater, former og medier, der var helt nye for mig.
Fra fælles annotering i lektorernes produktioner til leg med nye redskaber som Our world in data
https://ourworldindata.org/ Her ser vi coronavirusudbredelsen i verden
Jeg beskæftigede mig særligt med Værktøjet Zotero og skrev en opgave om digitale kompetencer i pædagoguddannelsen. Den sætter jeg ind herunder:
Digital kompetence i pædagoguddannelsen.
På pædagoguddannelsen (Studieordning, 2018) og generelt i undervisningsverdenens vidensdiskurs dukker begrebet digital kompetence op med en hyppighed, der antyder, feltets aktører alle er enige om, hvad begrebet dækker over. Det er efter min erfaring ikke tilfældet, og på møder, hvor vi fx drøfter Vias strategier, ender vi ofte uden konklusioner, fordi vi ikke taler om det samme. Jeg vil i det følgende søge at folde det digitale kompetencebegreb ud i en teoretiske rammesætning ud fra forskellige perspektiver og redskaber vi arbejder med i uddannelsen for derigennem løbende at svare på opgavens spørgsmål.
Gennem et regulært sporarbejde så kan de digitale kompetencer ses i fragmenter i studieordningens ordlyd fx om informationskompetence ”Den studerende skal endvidere kunne forholde sig kritisk i forhold til den mængde information, der skal bearbejdes til professionsfaglig viden i forbindelse med studiet.” (VIA Pædagoguddannelsen, 2018 s. 14) ”Kritisk forholden sig” dukker op her.
Studiekompetencebegrebet fremhæves også i vores grundlag. Det handler fx om studievaner, studiemetode og -teknik, deltagelsesformer og samarbejdsevner. (VIA Pædagoguddannelsen, 2018 s.11) Altså også evner til kollaboration og deltagelse mv.
Der fremhæves direkte studiemetodiskkompetence, der gør den studerende i stand til at tilegne sig kvaliteter, der bevæger sig i formatfeltet mellem produktions-, informations- og deltagelseskompetencer (Dalsgaard m.fl., Digitale kompetencer i fagene 2020 s.4)
Særligt Informationskompetence ekspliciteres direkte, mens deltagelseskompetencen fremtræder implicit gennem udviklingen af samarbejdsevnen. Gennem alle undervisningsforløb kan digitale teknologier tilføjes og integreres for at skabe muligheder for at støtte disse kompetencer, fx knytter vi konsekvent onlinedebatter an, som et led i øvelser om argumentation, ligesom vi vægter kollaborative øvelser med "peer to peer" feedback i fx blogs (Dalsgaard m.fl. 2020 s.24)
Det dobbelte greb og udfordringerne med teknologier i praksis
I Pædagoguddannelsen arbejder vi ud fra værdien det dobbelte greb – betydningen af at lære gennem og med praksis. Praksis er halvdelen af uddannelsen, og et felt der arbejder med begrebet digital kompetence alle steder.
I social- specialområdets ser vi udfordringer som fx privgrupper på instagram (https://www.dr.dk/nyheder/indland/maria-delte-selvskade-i-netvaerk-paa-instagram-bagefter-saa-hun-andre-piger-kopiere) til gaming som problemfelt og nyindført diagnose https://www.who.int/features/qa/gaming-disorder/en/. Hver dag optræder nye fænomener som pædagoger skal kende og kunne handle etisk forsvarligt i forhold til.
I dagtilbud er der forsket i, hvordan legen har udviklet sig i takt med det medialiserede samfund, og her vil jeg fremhæve den medierede eksperimenterende leg som en væsentlig del af børns legekultur (se fx (Thestrup, 2013).
Så pædagogstuderende møder digital kultur og medieleg i den pædagogiske praksis, hvorfor det er vigtigt, at vi i uddannelsen både arbejder med genstandsfeltet digital kultur og dermed kompetence men også metodisk med de studerendes digitale kompetencer og digitale dannelse. Det er af Jeppe Bundsgaard (Bundsgaard, 2014) og videreført i Dalsgaard m.fl., Digitale kompetencer i fagene 2020 (Bundsgaard, u.å.) defineret ud fra individets evner placeret i en kontekst.
Det giver i forhold til mine studerende virkelig god mening, da de altid handler i praksis og didaktisk skal have øjne på mange dele af processerne. Jeg er derfor inspireret af at inddrage Luckins begreb om Ecology of Ressources (Rosemarie Luckin, 2018) og sætte den i spil i min didaktiske ramme
I Luckins model ses: kompetencerne, redskaber, miljø og relationer, som en ydre ramme og særligt fremhæves her filteret mellem modtager og kontekst som af betydning. Dette resonerer særlig godt med forståelsen af pædagogstuderende som eget arbejdsredskab.
De er det pædagogiske redskab, og deres udmøntning af egne digitale kompetencer i en kontekst er det, der skaber pædagogisk praksis. Også når det gælder digitale medier og måske i særdeleshed disse, da de frembringer nogle nye ukendte spændinger i praksis fx må børn bruge en Ipad?, må alle børn? Hvilken alder?, og hvornår er det godt? Skal børn i fremtiden bruge dette medie? og 1000 andre spørgsmål.
Som underviser vil det fremadrettet være af stor betydning, jeg bliver endnu tydeligere på de digitale didaktiske overvejelser, således det ædle pædagogiske didaktiske projekt kan lade sig gøre nemlig at åbne verden for den studerende, men også omvendt at åbne den studerende for verden (Det pædagogiske paradoks—Interview med Alexander von Oettingen, 2019).
Jeg efterstræber derfor at undersøge den verden, der er i praksis med og ved siden af de studerende fx skal i mit kommende forløb spille Fortnite (Epic Games) med de studerende for sammen med dem blive klogere på børn og unges store optagethed at særligt dette spil. Det vigtigste for mig er at selektere de teknologier, der tilføjer kvaliteter til min og den pædagogiske praksis, vi ikke kunne have fået uden teknologien.
21 årh. kompetencer og den uvisse fremtid.
Disse kompetencer til at selektere, at læse, at udvikle sin data og media literacy (Caviglia & Pedersen, 2019) peger mod de 2.1 århundredes kompetencer, hvor startskuddet for mig at se var OECDs rammeværk og p21. netværket særligt Fullan og Scotts teori om 6 c’s “New Pedagogies for Deep Learning Whitepaper” (2014)
Teorien ses udmøntet i ovenstående model.
Kommende pædagoger må således gerne kunne være kritisk tænkende, kollaborerende, kommunikerende, kreative og med Fullan og Scotts tilføjelser medborgere og karakteropbyggede. Det er en forløber for den danske model, der blev introduceret i undervisningsministeriets udpegen af de 4 k’er, hvilket abonneres på i flere forskellige materialer. For den historiske udredning af begrebet se (Fullan & Scott, 2014)
Senest er begreberne fulgt op i (OECD, 2019) nye rammepapir, der flytter fokus fra det snævre kompetence begreb til et bredere fx ved udsagn som:
In the face of an increasingly volatile, uncertain, complex and ambiguous world, education can make the difference as to whether people embrace the challenges they are confronted with or whether they are defeated by them (OECD 2019 s3)
Der er tale om et nyt mindset og bestemt også en anden kontekst en Fullan og Scotts – her er det hele den store forvirrende verden og svaret bliver uddannelse, sådan man kan navigere i den. Det store spørgsmål der splitter vandene bliver, hvad er kompetencer egentligt: brede, dybe, handlende, alting eller en lille del, og får vi i vores uddannelse blandet kompetencerne sammen med dannelsen.
I arbejdet med de studerende ud fra princippet om det dobbelte greb, er der således både en rammesætning via studieordningen, der udpeger nogle særlige digitale kompetencer, der peger mod et bachelorniveau. Dernæst er der et praksisfelt, der har medansvar og fordring på at få pædagoger uddannet, der er i stand til at arbejde med børn og unge, borgere, brugere og ældres digitale kompetencer, dvs. et professionsniveau.
At forene disse læringsrum handler i vid udstrækning om viden om og didaktiske metoder og at kunne kreere instrumentelle og reflekterende læringsrum, der udfordrer og motiverer til udvikling af studerendes egne digitale kompetencer.
Bibliografi
Bundsgaard, J. (2014).
Caviglia, F., & Pedersen, A. Y. (2019). Data literacy som en sammensat kompetence. Tidsskriftet Læring og Medier (LOM), 11(19), 35. https://doi.org/10.7146/lom.v11i19.104025
Det pædagogiske paradoks—Interview med Alexander von Oettingen. (2019). LEKTIONEN. http://www.lektionen.dk/blog/3/4/2019/det-pdagogiske-paradoks
Fullan, M., & Scott, G. (2014). New Pedagogies for Deep Learning Whitepaper. Education PLUS, 9.
Luckin, Rosemarie. (2018). Context and Learning. I Rosemary Luckin (Red.), Enhancing learning and teaching with technology: What the research says (s. 21–32). UCL Institute of Education Press.
OECD. (2019). OECD Future of Education and Skills 2030: OECD Learning Compass 2030: OECD. https://www.oecd.org/education/2030-project/contact/OECD_Learning_Compass_2030_Concept_Note_Series.pdf
Studieordning. (2019). Studieordning Pædagoguddannelsen.
Thestrup, K. (2013). Det eksperimenterende fællesskab: Medieleg i en pædagogisk kontekst: Ph.d.-afhandling, Faculty of Arts, Aarhus Universitet. ViaSystime.
Hjemmesider:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/maria-delte-selvskade-i-netvaerk-paa-instagram-bagefter-saa-hun-andre-piger-kopiere
https://www.epicgames.com/fortnite/en-US/home
http://lektorens.blogspot.com/
https://www.who.int/features/qa/gaming-disorder/en/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar