At give feedback på bloggen og noget om peer to peer begrebet

I det faglige arbejde med blogs, har jeg opdaget, at jeg selv er begyndt at læse flere blogs - mere vil have mere. Jeg vil gerne kvalificeres til en bedre forståelse af de didaktiske processer, der er på spil i arbejdet med blogs.

Blog

Et af de steder, jeg henter inspiration, er blandt andet i kommunikationsbloggen Bros blog - selvom bloggens omdrejningpunkt er handel og kommunikation, er der dog mange gode pointer omkring netop processen at skabe refleksion hos modtageren. I denne sammenhæng er jeg særlig optaget af positioneringer ift. feedback.
Hvordan får man skabt et godt miljø, hvor de studerende kan bidrage til hinandens læreprocesser?

Samtidig med dette er pædagoguddannelsen i Via i en proces, hvor vi er nysgerrige på mange aspekter ved digital læringskultur, blandt andet blended learning, så jeg har på vores fælles temadag for pædagoguddannelsen den 27. februar 2018 haft fornøjelsen af at tænke på og snakke om emnet med kollegaer på tværs af pædagoguddannelserne. Emnet peer to peer er et af de indsatsområder, der er forventinger til fra ledelsen. Så vi fik hurtigt åbnet op for en etymologisk snak om, hvad betyder "peer to peer" egentligt.

Peer to peer kan findes i to diskurser, men med samme grundtænkning. En forståelse udspringer af peer to peer-tænkning fra datanetværk, hvor to computere i et system deler ansvaret og arbejdet med nettets funktionalitet. Dvs. enhederne har samme kapacitet, og der er ingen valuering, som der ville være det, hvis der var tale mennesker og om god eller dårlig støtte.

Et andet sted begrebet er dukket op er i finanssektoreren, hvor det betegner en forretningsmodel kaldet p2p lending - som er en form for mikrolån mellem ligemænd.


Den mere mainstream forståelse med betydningen "ligemand" ses som en kvalitativ og relationel kategorisering. Her er der tale om forståelse af relation i et udviklings- og støtteregi. Det ses fx ved Socialstyrelsen, der bruger begrebet "peer-støtte:

”Støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der forbindes af fælles erfaringer i livet – i denne sammenhæng erfaringer med psykiske vanskeligheder, med livet som bruger af de offentlige tilbud og med recovery”. Peernetværket

Her er der tale om forskellige individer med samme ærinde og udgangspunkt.
Så nærmer vi os den forståelse, vi i pædagoguddannelsen nok er enige om. Men der er jo nuancer her, fx begrebet ligeværd, og hvad der sker, når det placeres i en didaktisk ramme.

I en læringskontekst skelner man mellem peer assessments (vurdering) og peer feedback - jeg tager her udgangspunkt i Lius artikel om Peer feedback: The learning element of peer assessment i tidsskriftet Teaching In Higher Education, 2006, v. 11 n. 3, p. 279-290.

Forskellen ud fra Lius skelnen er, om den studerende giver feedback eller vurderinger, og det har selvfølgelig enorm stor betydning for den oplevelse, der er af "ligeværd". Fx kan man forestille sig, en studerende, der er meget vidende inden for et felt, modtager vurdering af en studerende med en mindre viden. Her vil det være svært at få peer-støtte oplevelsen. En anden udfordring kan være, at man som studerende kan have svært ved at være støttende af forskellige årsager, fx uformelle grupperinger, tidspres ift. til f2f-kontakt (face to face), hvorfor man måske af disse grunde vælger ikke at deltage.

På vores fælles dag på pædagoguddannelsen fik vi i hvert fald øje på, at brugen af blogs kan skabe forudsætninger for en ligeværdig peer to peer situation, blandt andet på grund af netop formen. Vi kan bruge blogformatets særkende som en fordel, når vi giver feedback på diskussioner og bidrager med faglige perspektiver ved netop at fjerne "tid og rum" og bruge asynkroniteten til at skabe de optimale rammer for netop peer to peer feedback.

Bloggen bidrager endvidere med et ekstra lag til en klassekultur, og det at kunne transponere fra en realitet og modalitet til anden har en betydning for de processer, der foregår i f2f-undervisningen - dvs. at de studerende så at sige får flere strenge at spille på ift. til at skabe sig en identitet og være i en udvikling.

Vi er slet ikke færdige med at undersøge bloggens muligheder i forhold til peer to peer - fx feedback-formerne, emner der egner sig til et peer to peer-miljø, processer der skal didaktiseres mv. Det kommer vi tættere på. Hermed nogle af de første overvejelse, der fulgte med fællesdagen i Viborg. Men uanset, så kan vi godt lide:

Mikroblogging og dynamik i de store forsamlinger

Vi har på meritstudiet været så heldige at få mulighed for at få oplæg af en af forfatterne til den nye bog "Det ækle" Brian Benjamin Hansen. Udover at Brian er fantastisk at drøfte alle de mange nuancer omkring det ækle og særligt i en pædagogiske praksis, så har det samtidig givet mulighed for at arbejde med metoden mikroblogging og opsamling af opgaver på fælles platformen googledrev i forhold til det planlagte oplæg.

Mikroblogging er en samlebetegnelse for alle de små tekster, der hver dag produceres på særligt Twitter, men også andre sociale medier kan fungere.

Små korte beskeder der præcis giver et budskab fx "Kig forbi hovedkontoret, der er pølser på grillen og øl i glasset til alle besøgende". 140 tegn kan der være, og det giver nemlig den store fordel, at man skal frembringe det væsentlige hurtigt. Det er ikke altid en fordel i pædagogiske praksis, hvor det også er vigtigt at kunne folde ud og  lege med sproget fx æstetisk, men studieteknisk er det en god øvelse.

Brian holdt sit oplæg, og vi satte mikroblogging øvelsen igang: "Ud i grupper, og så åbner I dokumentet."
Imens står dokumentet på projektoren, mens workshopsene foregår. Det har en anden fordel, at det kan være genstandsfelt for et helt rum, der sidder med hver deres refleksioner og udveksler eksempler.

Ved arbejdet på den fælles platform er det stærkt motiverende, at man som deltager kan se dokumentet udfolde sig, mens man arbejder. De andres eksempler skaber et nærvær og en følelse af dynamik og fremdrift. Man er en del af noget, og derfor forglemmer man ikke hverken tid eller opgave.

Forberedelsen til mikroblogging øvelsen var et forproduceret google.doc med refleksionsspørgsmål i  fx "hvilke eksempler har du selv på det ækle i pædagogisk praksis?" og "Hvordan tror du, andre ville opleve det?" mv. Det "sværeste" i den sammenhæng er at huske at oprette linket til redigereringstilstand, da det ellers kun kan læses.

De studerende skriver løs derinde, og imens sidder oplægsholderen så - Brian i dette tilfælde - og læser igennem dokumentet, som det udfolder sig. Han kan samtidig kommentere, hvis der er noget, der skal svares på, eller hvis der er nogle pointer, der skal markeres til fælles opsamlingen efterfølgende. I vores tilfælde voksede mængden af sider, og de studerendes eksempler og refleksioner blev fyldige og gode.

I en sal med mange deltagere kan det være meget svært at frembringe dynamik og al forsøg på klasserumsundervisning i store forsamlinger er oftest frugtesløse i bedste fald kedelige for deltagerne. Det kan lade sig gøre i en eller anden grad med et google.doc, der kører på storskærm, men særligt i debat og opsamlingsdelen kommer fordelene frem 

I den efterfølgende opsamling får man så mulighed for direkte at adressere og inddrage deltagerne: "Hvem er det nu Mette, Kirsten og Peter er.. kan I prøve at uddybe det, I skriver her" Det vil sige, det er ikke den åbne snak, "er der nogen, der har lyst til at fortælle?" men det er underviseren, der beslutter de pointer, der skal foldes ud. Alle har bidraget og kan samtidig se de andres bidrag som pointerne fra dokumentet fremdrages.

Med mikroblogging er evalueringen, fra de tiltag vi har arbejdet med, at det føles som afvekslende, og at det giver mulighed for at få indblik i pointer, man ikke selv var noget frem til, og dermed er læringspotentialet forøget for den studerende og for gruppen af studerende.

Mikroblogging er godt, og det er Brian Benjamin Hansens bog Det ækle også se den herunder:


 

Kønskvoter debatoplæg

I det kommende modul 2 skal vores meritstuderende arbejde med emner inden for "køn, seksualitet og mangfoldighed". Det har altid været et øjenåbnende modul med emner om alt fra handicap og seksualitet til ligestilling i pædagogisk praksis. Efteråret 17 er ingen undtagelse.

Vi har i dette modul valgt at arbejde med internetdebatter som didaktisk platform. Derfor vil jeg bruge min egen blog her som afsæt til at lave en debat. Traditionel set er debatter jo et samfundsfagsanliggende, men pædagoger er i høj grad også en del af den levende debat både politisk og i civilsamfundet, så vi betragter det også i høj grad, som noget der er dannende for vores kommende pædagoger på studiet. 

Den gode debat 

Den gode debat følger en lang række karakteristika, som jeg kort vil opsummere her. Jeg henter primært min viden fra undervisningsforløb om sociale medier i og uden for skolen fra læreruddannelsen, hvor vi blandt andet har arbejdet med grundbogen Facebook af Tække og Paulsen, Baumans tanker om Fællesskaber samt dr.dks undervisningsmateriale om gode debatter.   

Først og fremmest er mediet, der formidles i af stor betydning for den mulighed, der er for inddragelse og interaktion. Fx er Facebook et medie, hvorpå man lettere kan have en hurtig meningsudveksling, end de klassiske typer, fx læserbreve.
Emnerne derimod er lige aktuelle uanset, hvordan de præsenteres - som eksemplet herunder fra Berlingske:

I en blog af vores type er der primært kun den interaktion og kommunikation, der er intenderet. Fx medstuderende til medstuderende, og dermed kan debattens fokus styres i højere grad. Samtidig er der meget kort fra mening til udgivelse i kommentardelen, hvormed redaktionsfasen bliver markant kortere end det "Post Danmark"-sendte svar.

Blogtalehandling

Dernæst er der spørgsmålet om talehandlingen, der knytter sig til det at debattere. Dvs hvordan er tonen, hvem modererer debatten, hvor går grænsen, og hvem trækker den?

I dette tilfælde er der er et didaktisk formål med øvelsen, så underviserne er øverste ansvarlige for, at det sættes i gang og følges op. Tonens hårdhed er derimod ikke lovbestemt men et udtryk for en dannelsesproces mellem klassens studerende og de øvrige deltagere fra praksisfeltets og deres engagement.

Diskussioner på bloggen og videre på den fælles opsamling hver mandag vil basere sig på faglighed og ikke 'synsninger', med mindre der er tale om en voxpop eller lignende.

At analysere og diskutere 

For at analysere kræver det først og fremmest, at man er nysgerrig på udspringet af andres meninger og udsagn. 

Hvem udtaler sig i casen? Er der en politisk dagsorden/en sag der lobbies for? Hvilke interesser har afsenderen af artiklen/casen? Hvad er belægget for det, der siges? 

Her er Toulmins begreber et godt sted at starte med at begribe sproget i brug. I linket er der adgang til et kapitel om argumentation 

Emner: ALT kan debatteres. Kat eller hund, indvandring, kønsroller, drenge i lyserødt tøj, for/imod digitale hjælpemidler osv.

Underviserne sætter næsen op efter gode input til og forstyrrelser i de emner, vi arbejder med. I uge 43-debatten har vi følgende emne:
  

Jyllands-Posten Kønskovter

Jeg vil gerne debattere med jer, hvordan ligestilling skabes af kvoter? Om den skabes? Hvad bliver det næste, der skal lovgives om? Og hvorfor er køn overhovedet en værdi?

Form og indhold - hønen eller ægget

I denne uge er blogarbejdet gået ind i den næste fase. Alle de studerende har nu deres egen blog, og vi skal nu til at poste indlæg.

Hvad er det rigtige valg til den første post - en refleksion, et fagligt udpluk af undervisningen et referat fra en bog. Vi har i undervisergruppen diskuteret dette og formatet tvinger os til at tænke over indhold og didaktik på en ny måde. Ligesom vi skal til at udvikle nye associationer, når vi taler med hinanden om undervisning. Feedback fx er jo noget meget andet på en blog end i f2f arbejde.  En proces der samtidig sætter gang i teamarbejdet og skaber nye samarbejdsflader.

https://www.linkedin.com/pulse/employee-value-proposition-steve-drogus?articleId=6168465275688677378#comments-6168465275688677378&trk=prof-post

De studerende har i den forbindelse også fået de første erfaringer med, hvordan arbejdet med udtrykket og det særlige blogformat får en betydning for den måde indholdet tolkes på. Det er mega interessant at følge, hvordan den digital kompetence udvikles fra dag til dag.

to be continued.....