Vi har på meritstudiet været så heldige at få mulighed for at få oplæg af en af forfatterne til den nye bog "Det ækle" Brian Benjamin Hansen. Udover at Brian er fantastisk at drøfte alle de mange nuancer omkring det ækle og særligt i en pædagogiske praksis, så har det samtidig givet mulighed for at arbejde med metoden mikroblogging og opsamling af opgaver på fælles platformen googledrev i forhold til det planlagte oplæg.
Mikroblogging er en samlebetegnelse for alle de små tekster, der hver dag produceres på særligt Twitter, men også andre sociale medier kan fungere.
Små korte beskeder der præcis giver et budskab fx "Kig forbi hovedkontoret, der er pølser på grillen og øl i glasset til alle besøgende". 140 tegn kan der være, og det giver nemlig den store fordel, at man skal frembringe det væsentlige hurtigt. Det er ikke altid en fordel i pædagogiske praksis, hvor det også er vigtigt at kunne folde ud og lege med sproget fx æstetisk, men studieteknisk er det en god øvelse.
Brian holdt sit oplæg, og vi satte mikroblogging øvelsen igang: "Ud i grupper, og så åbner I dokumentet."
Imens står dokumentet på projektoren, mens workshopsene foregår. Det har en anden fordel, at det kan være genstandsfelt for et helt rum, der sidder med hver deres refleksioner og udveksler eksempler.
Ved arbejdet på den fælles platform er det stærkt motiverende, at man som deltager kan se dokumentet udfolde sig, mens man arbejder. De andres eksempler skaber et nærvær og en følelse af dynamik og fremdrift. Man er en del af noget, og derfor forglemmer man ikke hverken tid eller opgave.
Forberedelsen til mikroblogging øvelsen var et forproduceret google.doc med refleksionsspørgsmål i fx "hvilke eksempler har du selv på det ækle i pædagogisk praksis?" og "Hvordan tror du, andre ville opleve det?" mv. Det "sværeste" i den sammenhæng er at huske at oprette linket til redigereringstilstand, da det ellers kun kan læses.
De studerende skriver løs derinde, og imens sidder oplægsholderen så - Brian i dette tilfælde - og læser igennem dokumentet, som det udfolder sig. Han kan samtidig kommentere, hvis der er noget, der skal svares på, eller hvis der er nogle pointer, der skal markeres til fælles opsamlingen efterfølgende. I vores tilfælde voksede mængden af sider, og de studerendes eksempler og refleksioner blev fyldige og gode.
I en sal med mange deltagere kan det være meget svært at frembringe dynamik og al forsøg på klasserumsundervisning i store forsamlinger er oftest frugtesløse i bedste fald kedelige for deltagerne. Det kan lade sig gøre i en eller anden grad med et google.doc, der kører på storskærm, men særligt i debat og opsamlingsdelen kommer fordelene frem
I den efterfølgende opsamling får man så mulighed for direkte at adressere og inddrage deltagerne: "Hvem er det nu Mette, Kirsten og Peter er.. kan I prøve at uddybe det, I skriver her" Det vil sige, det er ikke den åbne snak, "er der nogen, der har lyst til at fortælle?" men det er underviseren, der beslutter de pointer, der skal foldes ud. Alle har bidraget og kan samtidig se de andres bidrag som pointerne fra dokumentet fremdrages.
Med mikroblogging er evalueringen, fra de tiltag vi har arbejdet med, at det føles som afvekslende, og at det giver mulighed for at få indblik i pointer, man ikke selv var noget frem til, og dermed er læringspotentialet forøget for den studerende og for gruppen af studerende.
Mikroblogging er godt, og det er Brian Benjamin Hansens bog Det ækle også se den herunder:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar