Vi har i dette modul valgt at arbejde med internetdebatter som didaktisk platform. Derfor vil jeg bruge min egen blog her som afsæt til at lave en debat. Traditionel set er debatter jo et samfundsfagsanliggende, men pædagoger er i høj grad også en del af den levende debat både politisk og i civilsamfundet, så vi betragter det også i høj grad, som noget der er dannende for vores kommende pædagoger på studiet.
Den gode debat
Den gode debat følger en lang række karakteristika, som jeg kort vil opsummere her. Jeg henter primært min viden fra undervisningsforløb om sociale medier i og uden for skolen fra læreruddannelsen, hvor vi blandt andet har arbejdet med grundbogen Facebook af Tække og Paulsen, Baumans tanker om Fællesskaber samt dr.dks undervisningsmateriale om gode debatter.
Først og fremmest er mediet, der formidles i af stor betydning for den mulighed, der er for inddragelse og interaktion. Fx er Facebook et medie, hvorpå man lettere kan have en hurtig meningsudveksling, end de klassiske typer, fx læserbreve.
Emnerne derimod er lige aktuelle uanset, hvordan de præsenteres - som eksemplet herunder fra Berlingske:
I en blog af vores type er der primært kun den interaktion og kommunikation, der er intenderet. Fx medstuderende til medstuderende, og dermed kan debattens fokus styres i højere grad. Samtidig er der meget kort fra mening til udgivelse i kommentardelen, hvormed redaktionsfasen bliver markant kortere end det "Post Danmark"-sendte svar.
I dette tilfælde er der er et didaktisk formål med øvelsen, så underviserne er øverste ansvarlige for, at det sættes i gang og følges op. Tonens hårdhed er derimod ikke lovbestemt men et udtryk for en dannelsesproces mellem klassens studerende og de øvrige deltagere fra praksisfeltets og deres engagement.
Emnerne derimod er lige aktuelle uanset, hvordan de præsenteres - som eksemplet herunder fra Berlingske:
I en blog af vores type er der primært kun den interaktion og kommunikation, der er intenderet. Fx medstuderende til medstuderende, og dermed kan debattens fokus styres i højere grad. Samtidig er der meget kort fra mening til udgivelse i kommentardelen, hvormed redaktionsfasen bliver markant kortere end det "Post Danmark"-sendte svar.
Blogtalehandling
Dernæst er der spørgsmålet om talehandlingen, der knytter sig til det at debattere. Dvs hvordan er tonen, hvem modererer debatten, hvor går grænsen, og hvem trækker den?I dette tilfælde er der er et didaktisk formål med øvelsen, så underviserne er øverste ansvarlige for, at det sættes i gang og følges op. Tonens hårdhed er derimod ikke lovbestemt men et udtryk for en dannelsesproces mellem klassens studerende og de øvrige deltagere fra praksisfeltets og deres engagement.
Diskussioner på bloggen og videre på den fælles opsamling hver mandag vil basere sig på faglighed og ikke 'synsninger', med mindre der er tale om en voxpop eller lignende.
At analysere og diskutere
For at analysere kræver det først og fremmest, at man er nysgerrig på udspringet af andres meninger og udsagn.
Hvem udtaler sig i casen? Er der en politisk dagsorden/en sag der lobbies for? Hvilke interesser har afsenderen af artiklen/casen? Hvad er belægget for det, der siges?
Her er Toulmins begreber et godt sted at starte med at begribe sproget i brug. I linket er der adgang til et kapitel om argumentation
Emner: ALT kan debatteres. Kat eller hund, indvandring, kønsroller, drenge i lyserødt tøj, for/imod digitale hjælpemidler osv.
Underviserne sætter næsen op efter gode input til og forstyrrelser i de emner, vi arbejder med. I uge 43-debatten har vi følgende emne:
Underviserne sætter næsen op efter gode input til og forstyrrelser i de emner, vi arbejder med. I uge 43-debatten har vi følgende emne:
Jyllands-Posten Kønskovter
Jeg vil gerne debattere med jer, hvordan ligestilling skabes af kvoter? Om den skabes? Hvad bliver det næste, der skal lovgives om? Og hvorfor er køn overhovedet en værdi?
Jeg vil gerne debattere med jer, hvordan ligestilling skabes af kvoter? Om den skabes? Hvad bliver det næste, der skal lovgives om? Og hvorfor er køn overhovedet en værdi?
Kære Mette
SvarSletTak for en god gennemgang af formen for de debatoplæg vi skal arbejde med dette semester.
Jeg har læst artiklen om alternativets forslag. Denne debat om kvoter for mænd og kvinder ser vi jo efterhånden i en del samfundsmæssige forhold. Det er spændende om denne tanke om kvoter udspringer af at kønnene genetisk repræsenterer forskellige værdier eller om det er fordi vi i samfundet ikke får opdraget kvinder til at se sig selv i politiske positioner? Skulle man lave tilsvarende kvoter ved ansættelser i pædagogiske fag hvor der er en klar overvægt at kvinder?
Jeg glæder mig til at høre flere input til debatten i morgen.
God pointe, Nadia. Eller ved optagelsen til Jægerkorpset.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSlet”Kønsforvridningen” kan anskues fra forskellige vinkler.
SletMuligheden er der jo, kvinderne kan frit, stille op til et valg - men hvorfor er der så få kvinder i kommunalpolitik?
Statistikken siger jo, at de desuden i stigende grad (også i forhold til mænd), er veluddannede.
(https://www.b.dk/nationalt/koensforskellen-vokser-paa-videregaaende-uddannelser )
Nu kan man jo sagtens, være veluddannet og have de kompetencer, der skal til for, at kunne begå sig i politik uden nødvendigvis, at have en længerevarende uddannelse – det viser bare, at kvinderne generelt er godt med, på uddannelsesfronten.
Så hvorfor er der så få kvinder, i forhold til mænd, ved et kommunalvalg?
Byrådsarbejde i dag, er krævende og tager megen tid. Nogle mener, at det er grænseløst arbejde.
( https://www.b.dk/nationalt/ulige-fordeling-kvinder-er-et-saersyn-i-lokalpolitik)
Arbejdspresset gælder, for både mænd og kvinder. Men har kvinderne børn, der ikke er voksne, kan dette måske være medvirkende til, at de stopper (hvis de er gået ind i arbejdet) men også, at det afskrækker dem fra overhovedet, at gå ind i arbejdet.
En anden forklaring kan måske være, at en del kvinder enten før, eller efter uddannelse vælger, at prioritere familien og få de børn de vil ha. Og at det så, i højere grad er mændene – der jo også får familie, der får lov, at udleve deres ønske om, at opnå indflydelse på lokal-samfunds-politik.
Hvorfor er det så vigtigt så, at få flere kvinder ind i kommunalpolitik?
Det må helt konkret vel handle om, at man på den ene side, skal have kommunalbestyrelser, der afspejler befolkningssammensætningen ( det er jo ca. halvdelen der er kvinder).
På den anden side, så kan kvinder måske bringe nogle værdier, som ikke traditionelt er mandlige værdier ind i politik. Hjerneforskning lavet af et amerikansk universitet, hvor der blev kikket, på en masse kvinders og mænds hjerner (i scanner) viste en forskel, i fx sociale evner, til fordel for kvinderne. Danske forskere, har stillet sig tvivlende over for dette - det er formentlig, mere nuanceret i virkeligheden, så det er det enkelte individ (mand eller kvinde), det handler om, snarere end om en decideret kønsforskel. (http://videnskab.dk/krop-sundhed/danske-hjerneforskere-sa-forskellige-er-maend-og-kvinder-heller-ikke)
Overordnet ser det ud til, at byrådsarbejde er meget krævende. For at gøre det mere attraktivt, for kvinder, skal der ske en forandring, i de forventninger, der er til et byrådsmedlem - grænseløst arbejde og familie er en dårlig kombination...... Det skal gøres mere attraktivt.... Hvordan man gør det, er en hel debat i sig selv.......
Ja det er ikke enkelt det her med de enkelte grupperinger og fordelingen af dem - og der er uden tvivl brug for nogle grundige overvejelser også omkring ligestilling.
SletJeg havde en trang til at bevæge mig rundt om "den varme grød" - altså (kønskvote-begrebet), frem for at hoppe direkte ned i grødskålen med det samme.....
Men i forhold til det pædagogiske fagfelt, er jeg klart af den holdning at det bør være den bedste kvalificerede frem for en kvote-tildelt.....
Flot du trækker fronterne op John. Det afhænger i hvert fald også af opgavetypen er det pædagogfaglig eller er det en bestyrelse. Ligesom kønnets positionering i familielivet og arbejdslivet også må indtænkes som betydningsfulde
SletHvis det har en værdi i sig selv, at der både er mænd og kvinder repræsenteret, så er det vigtigt at begge køn er med, men hvad så med forskellige religioner, aldergrupper, privat/kommunalt ansatte, homoseksuelle - jeg kunne blive ved... Skal der så også laves kvoter for dem? Jeg tænker, det bør være den bedst kvalificerede.
SvarSletOg ja, John, jeg tror du er inde på noget meget centralt, at kvinder prioriterer familien højt, og at døgnet kun har 24 timer.
jeg tænker du er inde på noget rigtig for hvad med religion, alder handicap osv. dette må også høre under ligestilling.
SletJeg kan ikke helt blive enig med mig selv om jeg er for eller imod kvotering.
SvarSletI min korte tid inde for det pædagogiske felt har jeg flere gange oplevet at være den eneste mand i institutionen. Det syntes jeg er et problem.
Ikke sagt at der er noget galt med kvinder, men jeg tænker at for børnenes skyld (i sær drengene) og dynamikken i en arbejdsgruppe er det vigtigt at have lidt af hvert køn ?
Og ja jeg ved godt at nogle kvinder godt kan lege vildt osv med drengene, men har bare alt for tit oplevet at dette ikke sker hvis jeg som mand ikke gør disse ting.
PS. Syntes det er lidt svært alt det her med blog kommentar osv, ved ikke om jeg forholder mig til den givende opgave eller om jeg er igang med at åbne op til en helt ny debat.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SletMen vil en kønskvotering give flere mandlige pædagoger i institutionerne ?
SletKønskvotering løser vel ikke manglen for det ene køn, hvis udbuddet ikke er der.
Også en rigtig god pointe René - værd at undersøge videre på.
SletOg Casper - det er mega fint, du både forholder dig og sætter gang i nye refleksioner
SletI dag blev jeg flere gange sat på en prøve, angående debatten om kønskvotering.
SvarSletIdéen om ligestilling - i dette tilfælde - om Alternativets partiliste, virker umiddelbart som en fin og god idé.
Vi havde på debatten, en diskussion om man måske kunne se en kønskvotering på det pædagogiske felt, hvor der i dag, er overvægt af kvinder. Vi diskuterede flere fordele og ulemper ved de forskellige scenarier, og mange mente at det altid skal være den bedst kvalificerede til opgaven.
Umiddelbart, og som en generalisering og en synsning fra min side, tænker jeg kvalificeret menneske - fremfor kvalificeret kønskvote...
Her er et lille eksempel, hvor man forsøger at indføre kønskvote i Det Danske Filminstitut:
http://mediawatch.dk/Medienyt/TV/article9118533.ece
Venlig hilsen
Som vi diskuterede for og imod på klassen, ja så er jeg både for og imod kønskvoter/ligestilling, for hvad er ligestilling egentlig?
SvarSletVil det være en fordel med ligestilling i alle fag? -nej vel, jeg ved da mange fag der vil få problemer med, at rekruttere de studerende, hvis der skulle være ligestilling mellem køn, men samtidig mener jeg personligt giver en mulighed for en bredere uddannelsesmæssig faglighed.
Tager man en fx. og går ind på en statistik som Københavns universitet har lagt ud om optag, så er der en overvægt af kvinder i år på bachelor uddannelser i år.
http://studier.ku.dk/bachelor/ansoegning-og-optagelse/optagelsesstatistik/2017/antal-optagne-fordelt-paa-koen/
Så i principper vil betyde dette, at vi om nogle år, hvis kvinderne bruger deres videregående universiteters uddannelser, komme til at mangle mænd. – eller gør vi? Eller får kvinderne børn og får ikke brugt uddannelsen de næste mange år ja hvem ved det egentlig?
Gode pointer Cellina :-)
SletKønskvoter... ligeværd... mindreværd... Tænker i dette tilfælde at man blander æbler og pærer. Kønskvoter kan opfattes som et ærligt forsøg på, ved ydre styrring at modvirke det mindreværd der er nedavlet gennem generationer i et mandsdomineret samfund. Hvor fokus er på øget ligeværd. Tror personligt på at udviklingen skal komme indefra, og det kan derved ikke forventes at noget der er opstået og udviklet gennem mange grenrationer, kan afvikles på en enkel generation. Mener at udviklingen i samfundet er så positiv, at der ikke længere er begrænsninger for dem der har viljen i samfundet. Men tror ikke på at man med lov kan tvinge er retning igennem for mennesker.
SvarSletSynes du er inde på det rigtige her Thomas. Kønskvoter er for mig ikke ligestilling, men nærmer det modsatte. Ligestilling skal opbygges naturligt og jeg tænker samfundet er på rette vej.
SletKønskvoter er ret relevant i en debat, det sjove er jo egentlig at man aldrig som samfund bliver enige om hvad der skal være gældende, for hvor stopper man?
SvarSletBliver kønskvotering i politik en realitet, hvad så med resten af samfundets udfordringer? Det virker som skruen uden ende, alting sker jo af sig selv hen ad vejen, i små og store bidder.
Hvad angår vores pædagogiske praksisfelt, så vælger vi forhåbentlig altid den bedst kvalificerede til opgaven, måske nok ud fra nogle skjulte kriterier/ønsker, men det er vel en mindre detalje?:-)
Jeg anser Danmark som et samfund der udvikler sig, nogle gange hurtigt, andre gange mindre hurtigt. Dermed sagt at der vil altid være dele af befolkningen der trækker håndbremsen når vi taler om samfund hvor det ønskes at tilføres en form for nytænkning, sådan vil det være længe endnu.
Udvikling er en størrelse jeg anser for positiv og energisk, det er jo lige præcis udvikling der oftest får os til tasterne på sociale medier, fordi vi enten er enige eller uenige.
Min refleksion er nok egentligt at jeg kan blive i tvivl om hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt hvis kønskvotering realiseres/vedtages? Her mener jeg hvis der generelt skal være kønskvotering indenfor mange brancher.
Det er et godt spørgsmål - er der brancher der er mere ligestillede end andre - hvor køn ikke er en kvalitet/kompetence? og samtidig har vi i psykologien alment accepteret fx Jungs arketyper med modpolerne anima og animus som to energier alle mennesker har. Anima, betyder de kvindelige tendenser i drengen, som befinder sig i det underbevidste og Animus, de mandelige tendenser i pigen. Ligesom Lillemyr taler om drengenes slåskultur, så kan vi anerkende, at der er noget der er et køn, og at der føler en energi med?
SletKønskvotering er en mærkelig størrelse… Kønskvotering er et forsøg på, at opnå en mere jævn fordeling af kvinder og mænd på forskellige områder i samfundet. Men hvad så med alle de andre?? -handicappede, homoseksuelle, anden etnisk oprindelse, religion og jeg kunne blive ved... Jeg tænker, at kønskvotering kan gå hen og blive et tilbageskridt, der modstrider ideen om ligestilling uanset køn.
SvarSletI min optik kommer udvikling indefra og jeg vil mene, at man bør se på kvalifikation frem for fokus på ligestilling, ellers kan det hurtig gå hen og blive en niveausænkning.
Som udgangpunkt er min holdning, at man skal vælge den mest kvalificerede til et job, en position eller lign. Men så kan jeg ikke lade være med at tænke, at jeg indenfor mit område som dagplejer, måske ville vælge en mandelig kollega frem for en kvindelig med højere kvalificering. Der findes et fåtal af mandelige dagplejere i danmark og mænd og kvinder bidrager med noget forskelligt på en arbejdsplads. Jeg har oplevet på min arbejdsplads, at der i perioder har været for meget "hønesegård" og tænker at en mandelig kollega kunne give lidt modvægt til dette og på den måde gavne det kollegiale i det lange løb. Og det vil da bestemt også have en positiv indvirkning på børnene, som jo er centrum for kerneopgaven.
SvarSlet