At give feedback på bloggen og noget om peer to peer begrebet

I det faglige arbejde med blogs, har jeg opdaget, at jeg selv er begyndt at læse flere blogs - mere vil have mere. Jeg vil gerne kvalificeres til en bedre forståelse af de didaktiske processer, der er på spil i arbejdet med blogs.

Blog

Et af de steder, jeg henter inspiration, er blandt andet i kommunikationsbloggen Bros blog - selvom bloggens omdrejningpunkt er handel og kommunikation, er der dog mange gode pointer omkring netop processen at skabe refleksion hos modtageren. I denne sammenhæng er jeg særlig optaget af positioneringer ift. feedback.
Hvordan får man skabt et godt miljø, hvor de studerende kan bidrage til hinandens læreprocesser?

Samtidig med dette er pædagoguddannelsen i Via i en proces, hvor vi er nysgerrige på mange aspekter ved digital læringskultur, blandt andet blended learning, så jeg har på vores fælles temadag for pædagoguddannelsen den 27. februar 2018 haft fornøjelsen af at tænke på og snakke om emnet med kollegaer på tværs af pædagoguddannelserne. Emnet peer to peer er et af de indsatsområder, der er forventinger til fra ledelsen. Så vi fik hurtigt åbnet op for en etymologisk snak om, hvad betyder "peer to peer" egentligt.

Peer to peer kan findes i to diskurser, men med samme grundtænkning. En forståelse udspringer af peer to peer-tænkning fra datanetværk, hvor to computere i et system deler ansvaret og arbejdet med nettets funktionalitet. Dvs. enhederne har samme kapacitet, og der er ingen valuering, som der ville være det, hvis der var tale mennesker og om god eller dårlig støtte.

Et andet sted begrebet er dukket op er i finanssektoreren, hvor det betegner en forretningsmodel kaldet p2p lending - som er en form for mikrolån mellem ligemænd.


Den mere mainstream forståelse med betydningen "ligemand" ses som en kvalitativ og relationel kategorisering. Her er der tale om forståelse af relation i et udviklings- og støtteregi. Det ses fx ved Socialstyrelsen, der bruger begrebet "peer-støtte:

”Støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der forbindes af fælles erfaringer i livet – i denne sammenhæng erfaringer med psykiske vanskeligheder, med livet som bruger af de offentlige tilbud og med recovery”. Peernetværket

Her er der tale om forskellige individer med samme ærinde og udgangspunkt.
Så nærmer vi os den forståelse, vi i pædagoguddannelsen nok er enige om. Men der er jo nuancer her, fx begrebet ligeværd, og hvad der sker, når det placeres i en didaktisk ramme.

I en læringskontekst skelner man mellem peer assessments (vurdering) og peer feedback - jeg tager her udgangspunkt i Lius artikel om Peer feedback: The learning element of peer assessment i tidsskriftet Teaching In Higher Education, 2006, v. 11 n. 3, p. 279-290.

Forskellen ud fra Lius skelnen er, om den studerende giver feedback eller vurderinger, og det har selvfølgelig enorm stor betydning for den oplevelse, der er af "ligeværd". Fx kan man forestille sig, en studerende, der er meget vidende inden for et felt, modtager vurdering af en studerende med en mindre viden. Her vil det være svært at få peer-støtte oplevelsen. En anden udfordring kan være, at man som studerende kan have svært ved at være støttende af forskellige årsager, fx uformelle grupperinger, tidspres ift. til f2f-kontakt (face to face), hvorfor man måske af disse grunde vælger ikke at deltage.

På vores fælles dag på pædagoguddannelsen fik vi i hvert fald øje på, at brugen af blogs kan skabe forudsætninger for en ligeværdig peer to peer situation, blandt andet på grund af netop formen. Vi kan bruge blogformatets særkende som en fordel, når vi giver feedback på diskussioner og bidrager med faglige perspektiver ved netop at fjerne "tid og rum" og bruge asynkroniteten til at skabe de optimale rammer for netop peer to peer feedback.

Bloggen bidrager endvidere med et ekstra lag til en klassekultur, og det at kunne transponere fra en realitet og modalitet til anden har en betydning for de processer, der foregår i f2f-undervisningen - dvs. at de studerende så at sige får flere strenge at spille på ift. til at skabe sig en identitet og være i en udvikling.

Vi er slet ikke færdige med at undersøge bloggens muligheder i forhold til peer to peer - fx feedback-formerne, emner der egner sig til et peer to peer-miljø, processer der skal didaktiseres mv. Det kommer vi tættere på. Hermed nogle af de første overvejelse, der fulgte med fællesdagen i Viborg. Men uanset, så kan vi godt lide:

Gruppeblogfremlæggelser

Tirsdag d. 19. 12 havde vores hold gruppebloghold fremlæggelsesworkshop om deres dilemmaopgave der havde KOLBs læringscirkel som udgangspunkt. Alle grupper var mere eller mindre færdige med arbejdet, og dagen tegnede godt.

Vi som undervisergruppe havde påbegyndt det didaktiske arbejde med at give feedback og kommenterer i det nye læringsrum på bloggene, så det var premiere, da fremlæggelserne skulle efter indførslen af dette nye redskab.  Nervepirrende

Det var :

Fremlæggelsesformen er designet sådan, at der ikke skal være et traditionelt oplæg, men der laves en cafèbordsmodel, hvor 2 grupper af gangen i 2 forskellige lokaler i 25 min har ansvaret for at give en rundtur og engagerer til diskussion om dilemmaet - for at totals-magien skal være fuldendt gør hver gruppe det 2 gange i træk dog for den modsatte gruppe:-) forvirrende? ikke i virkeligheden


Det flytter fokus fra præsentation til faglig dialog og med mulighed for justering af emner og diskussions-materiale fra første til anden omgang. Det var en super god dag faglig, engageret, medrivende, og dagen fløj afsted.
En af de studerende kom med kommentaren:

 "først skulle vi lige finde ud af at arbejde på denne måde, men det taler til mig fra social- og specialområdet, at indlæggene på bloggen giver en naturlig struktur".

Den pointe røg lige på lektorens lystavle. 

Den givne struktur fjerner jo noget unødig usikkerhed, ligesom formen med de fire stadier hjælper til en benhård fokusering på indlæggene. Det bliver hurtigt synligt, når de er for lange, ufokuserede osv.  Vores uudtalte erfaring med og kendskab til webtekster består af akkumuleret erfaring, som gør vi ofte intuitivt kan se, hvornår der skal laves nyt afsnit, arbejdes med form osv.

Fokuseret evaluering 
Efter den generelle evaluering af modulet koblede jeg evalueringsmateriale på, herunder nogle fokuserede spørgsmål, vi skulle bruge til teamets møde dagen efter, hvor vi skulle evaluere på udviklingen af arbejdet med blogs i gruppe og individuelt fra holdets vinkel, undervisernes vinkel og i forhold til den overordnede strategi for meritstudiet.

Mine afsluttende spørgsmål til holdet gik blandt andet på:

• hvilken læring og udvikling blev støttet af blogformen?  
• hvordan kunne vi som uddannelse eventuelt engagere praksisfeltet yderligere? 
• hvilke ulemper kunne der være ved dette? 

Det store dilemma for de studerende er, at de oplever, der er meget travlt i praksisfeltet, og at det derfor kan føles som om de kommer med en potentiel stressfaktor, hvis de beder kollegaer om at læse eller skrive. Andre har aftaler om fast punkt på dagsordenen til personalemøder og får på den måde taletid og feedback. 

Og vi endte ikke med klare forslag til spørgsmålet om, hvordan får vi engageret praksis. Det spørgsmål tog jeg videre med til vores teammøde dagen efter. Det kræver apropos et nyt indlæg.