Gruppeblogfremlæggelser

Tirsdag d. 19. 12 havde vores hold gruppebloghold fremlæggelsesworkshop om deres dilemmaopgave der havde KOLBs læringscirkel som udgangspunkt. Alle grupper var mere eller mindre færdige med arbejdet, og dagen tegnede godt.

Vi som undervisergruppe havde påbegyndt det didaktiske arbejde med at give feedback og kommenterer i det nye læringsrum på bloggene, så det var premiere, da fremlæggelserne skulle efter indførslen af dette nye redskab.  Nervepirrende

Det var :

Fremlæggelsesformen er designet sådan, at der ikke skal være et traditionelt oplæg, men der laves en cafèbordsmodel, hvor 2 grupper af gangen i 2 forskellige lokaler i 25 min har ansvaret for at give en rundtur og engagerer til diskussion om dilemmaet - for at totals-magien skal være fuldendt gør hver gruppe det 2 gange i træk dog for den modsatte gruppe:-) forvirrende? ikke i virkeligheden


Det flytter fokus fra præsentation til faglig dialog og med mulighed for justering af emner og diskussions-materiale fra første til anden omgang. Det var en super god dag faglig, engageret, medrivende, og dagen fløj afsted.
En af de studerende kom med kommentaren:

 "først skulle vi lige finde ud af at arbejde på denne måde, men det taler til mig fra social- og specialområdet, at indlæggene på bloggen giver en naturlig struktur".

Den pointe røg lige på lektorens lystavle. 

Den givne struktur fjerner jo noget unødig usikkerhed, ligesom formen med de fire stadier hjælper til en benhård fokusering på indlæggene. Det bliver hurtigt synligt, når de er for lange, ufokuserede osv.  Vores uudtalte erfaring med og kendskab til webtekster består af akkumuleret erfaring, som gør vi ofte intuitivt kan se, hvornår der skal laves nyt afsnit, arbejdes med form osv.

Fokuseret evaluering 
Efter den generelle evaluering af modulet koblede jeg evalueringsmateriale på, herunder nogle fokuserede spørgsmål, vi skulle bruge til teamets møde dagen efter, hvor vi skulle evaluere på udviklingen af arbejdet med blogs i gruppe og individuelt fra holdets vinkel, undervisernes vinkel og i forhold til den overordnede strategi for meritstudiet.

Mine afsluttende spørgsmål til holdet gik blandt andet på:

• hvilken læring og udvikling blev støttet af blogformen?  
• hvordan kunne vi som uddannelse eventuelt engagere praksisfeltet yderligere? 
• hvilke ulemper kunne der være ved dette? 

Det store dilemma for de studerende er, at de oplever, der er meget travlt i praksisfeltet, og at det derfor kan føles som om de kommer med en potentiel stressfaktor, hvis de beder kollegaer om at læse eller skrive. Andre har aftaler om fast punkt på dagsordenen til personalemøder og får på den måde taletid og feedback. 

Og vi endte ikke med klare forslag til spørgsmålet om, hvordan får vi engageret praksis. Det spørgsmål tog jeg videre med til vores teammøde dagen efter. Det kræver apropos et nyt indlæg.