Debat 18sm

I det kommende modul 2 skal vores meritstuderende arbejde med emner inden for "køn, seksualitet og mangfoldighed". Det har altid været et øjenåbnende modul med emner om alt fra handicap og seksualitet til ligestilling i pædagogisk praksis. Vi har derudover været gennem et modul 1, der har åbnet den pædagogiske praksis og efteråret 19 gør vi det igen debattere altså.

Vi har i dette modul valgt at arbejde med internetdebatter som didaktisk platform. Derfor vil jeg bruge min egen blog her som afsæt til at lave en opstartsdebat. Traditionel set er debatter jo et samfundsfagsanliggende, men pædagoger er i høj grad også en del af den levende debat både politisk og i civilsamfundet, så vi betragter det også i høj grad, som noget der er dannende for vores kommende pædagoger på studiet.

Den gode blogdebat

At analysere og diskutere 

Den gode debat følger en lang række karakteristika, som jeg kort vil opsummere her. Jeg henter primært min viden fra undervisningsforløb om "medier og digital kultur" valgmodul på pædagoguddannelsen samt modulet "Sociale medier i og udenfor skolen" på læreruddannelsen.
Her har vi arbejdet bl.a. med grundbogen Facebook af Tække og Paulsen, Baumans tanker om Fællesskaber samt dr.dks undervisningsmateriale om gode debatter.   

Blogmediet 

Hvis man skal tættere på blogmediet med analytiske briller kan man bruge Nancy Bayms seven key concepts
Nancy Baym Personal Connections in the digital age 2015


Her analyseres ud fra parametre som:

1. Interaktivitet:
2. Temporal struktur/temporalitet:
3. Sociale signaler: 
4. Opbevaring:
5. Replikabilitet
6. Rækkevidde
7. Mobilitet

Først og fremmest er mediet, der formidles i af stor betydning for den mulighed, der er for inddragelse, inertaktivitet og interaktion. Fx er Facebook et medie, hvorpå man lettere kan have en hurtig meningsudveksling, end de klassiske typer, fx læserbreve. Samtidig er der meget kort fra mening til udgivelse i kommentardelen, hvormed redaktionsfasen bliver markant kortere end det "Post Nord"-sendte svar.

Replikabiliteten dvs. muligheden for at dele mv. er også høj ligesom mulighederne for den asynkrone temporalitet er ligeledes høj. Dvs du kan når, og hvor det passer dig give et svar.
I en blog af vores type er der primært kun den interaktion og kommunikation, der er intenderet. Fx medstuderende til medstuderende, og dermed kan debattens fokus styres i højere grad, dvs. rækkevidden er begrænset.


Blogtalehandling
Dernæst er der spørgsmålet om talehandlingen, der knytter sig til det at debattere. Dvs hvordan er tonen, hvem modererer debatten, hvor går grænsen, og hvem trækker den?

I dette tilfælde er der er et didaktisk formål med øvelsen, så underviserne er øverste ansvarlige for, at det sættes i gang og følges op. Tonens hårdhed er derimod ikke lovbestemt men et udtryk for en dannelsesproces mellem klassens studerende. 

For at analysere kræver det først og fremmest, at man er nysgerrig på udspringet af andres meninger og udsagn. 

Hvem udtaler sig i casen? Er der en politisk dagsorden/en sag, der lobbies for? Hvilke interesser har afsenderen af artiklen/casen? Hvad er belægget for det, der siges? 

Her er Toulmins begreber et godt sted at starte med at begribe sproget i brug. I linket er der adgang til et kapitel om argumentation 
Derudover er der to rigtig fine tutorials, der beskriver retoriske og analytiske perspektiver.

Toulmin forklaretRetorik

Emner: ALT kan debatteres. Kat eller hund, indvandring, kønsroller, drenge i lyserødt tøj, for/imod digitale hjælpemidler osv. Men vi vil gerne have I debattere om muligt I er optaget af.  Her ser I nogle eksempler fra tidligere.

http://motorikpaedagog.blogspot.com/2018/10/blogdebat-regler-om-berring-og-kys.html

http://sansepaegogen.blogspot.com/2018/11/nar-det-strste-nske-er-at-vre-forldre.html

http://natur-lig-paedagogik.blogspot.com/2018/09/freedom-of-speech.html

Tid. Vi har to eftermiddage på halve hold d. 29 og 31 okt. Her fordeler vi os i to lokaler og I har hver især en debat klar og postet på den på jeres egen blog på Itslearning deadline ugen før så andre studerende har mulighed for at forberede sig. Jeg laver en detaljeret plan og smider ind til jer snarest-  

Gruppeblog på modul 7

I denne uge er jeg igang med at introducere til blogarbejdet på modul 7 med hold 16 sm. Dette hold skal i modsætning til hold 17sm arbejde med gruppeblog. Vi har som team valgt dilemmaformen og at organisere efter specialiseringerne. Så det vil styre indsamlingen af empiri fra praksis, og emnet der arbejdes konkret med er livskvalitet/trivsel - begge kernebegreber for modul 7.

Valget er faldet på Kolb Læringscirkel, der inspirerer og danner ramme og struktur for processen. 

Kolbs læringsteori er sin essens netop en forståelse og teoretisering af, hvordan læring dannes gennem erfaringer - og har sit udgangspunkt i blandt andet Lewin og Deweys tænkning.

Der er to væsentlige forhold, der gør sig gældende og udfordrer Kolb, i vores kobling mellem erfaringsteori og blog. Den ene er, at det i læringsprocessen uundgåeligt må have en indflydelse, at erfaringerne skal på bloggen. Dvs der er allerede i formidlingssituationen en struktur/selektion/afgrænsning af, hvilke former for refleksion, der kan gøre sig godt i mediet og tåle at være til offentligt skue. 

Det andet, at der er stor forskel på, hvordan denne erfaring forhandles i en gruppe, og hvordan det korrigeres  Her kunne begrebet looplæring være relevant, da det kan bruges til at forstå processen mellem gruppens deltagerne, (jfv Argyris: Organisatorisk læring, Lewin mv).
Fejlopfattelser vil blive korrigeret, nye måder at forstå på vil fremkomme osv. før dette overhovedet når ud på skrift. I gruppen er refleksionen og læringen således også afhængigt af denne proces. Nå men tilbage til bloggen....

Vi har sat en ramme op, der arbejder ud fra Kolbs stadier. Så de studerendes laver 4 indlæg, der følger nedenstående struktur

                  1. Identifikation af dilemma/undren
                  2. Beskriv/redegør/systematiser din undren. Observer systematisk, interview mv.
                  3. Begrebsdannelse og refleksion. Kobl fx her fagbegreber og teori på
                  4. Ny eksperimentering. Forslag til ny handling vedr. dilemmaet.

De didaktiske fordele ved denne metode er, at gruppen kommer til at bruge energi på at blive i et refleksivt rum i forhold til emnet. Ligeledes vil det, at dilemmaet udspringer af egen pædagogisk praksis giver en øget mulighed for at få samarbejdet med praksisfeltet. I morgen har teamet blogmøde og det bliver godt at få diskuteret blogkultur generelt.