Vi har i dette modul valgt at arbejde med internetdebatter som didaktisk platform. Derfor vil jeg bruge min egen blog her som afsæt til at lave en opstartsdebat. Traditionel set er debatter jo et samfundsfagsanliggende, men pædagoger er i høj grad også en del af den levende debat både politisk og i civilsamfundet, så vi betragter det også i høj grad, som noget der er dannende for vores kommende pædagoger på studiet.
Den gode blogdebat
At analysere og diskutere
Den gode debat følger en lang række karakteristika, som jeg kort vil opsummere her. Jeg henter primært min viden fra undervisningsforløb om "medier og digital kultur" valgmodul på pædagoguddannelsen samt modulet "Sociale medier i og udenfor skolen" på læreruddannelsen.At analysere og diskutere
Her har vi arbejdet bl.a. med grundbogen Facebook af Tække og Paulsen, Baumans tanker om Fællesskaber samt dr.dks undervisningsmateriale om gode debatter.
Blogmediet
Hvis man skal tættere på blogmediet med analytiske briller kan man bruge Nancy Bayms seven key concepts
Nancy Baym Personal Connections in the digital age 2015
Her analyseres ud fra parametre som:
1. Interaktivitet:
2. Temporal struktur/temporalitet:
3. Sociale signaler:
4. Opbevaring:
5. Replikabilitet
6. Rækkevidde
7. Mobilitet
Først og fremmest er mediet, der formidles i af stor betydning for den mulighed, der er for inddragelse, inertaktivitet og interaktion. Fx er Facebook et medie, hvorpå man lettere kan have en hurtig meningsudveksling, end de klassiske typer, fx læserbreve. Samtidig er der meget kort fra mening til udgivelse i kommentardelen, hvormed redaktionsfasen bliver markant kortere end det "Post Nord"-sendte svar.
Replikabiliteten dvs. muligheden for at dele mv. er også høj ligesom mulighederne for den asynkrone temporalitet er ligeledes høj. Dvs du kan når, og hvor det passer dig give et svar.
I en blog af vores type er der primært kun den interaktion og kommunikation, der er intenderet. Fx medstuderende til medstuderende, og dermed kan debattens fokus styres i højere grad, dvs. rækkevidden er begrænset.
Blogtalehandling
Dernæst er der spørgsmålet om talehandlingen, der knytter sig til det at debattere. Dvs hvordan er tonen, hvem modererer debatten, hvor går grænsen, og hvem trækker den?
I dette tilfælde er der er et didaktisk formål med øvelsen, så underviserne er øverste ansvarlige for, at det sættes i gang og følges op. Tonens hårdhed er derimod ikke lovbestemt men et udtryk for en dannelsesproces mellem klassens studerende.
Replikabiliteten dvs. muligheden for at dele mv. er også høj ligesom mulighederne for den asynkrone temporalitet er ligeledes høj. Dvs du kan når, og hvor det passer dig give et svar.
I en blog af vores type er der primært kun den interaktion og kommunikation, der er intenderet. Fx medstuderende til medstuderende, og dermed kan debattens fokus styres i højere grad, dvs. rækkevidden er begrænset.
Blogtalehandling
Dernæst er der spørgsmålet om talehandlingen, der knytter sig til det at debattere. Dvs hvordan er tonen, hvem modererer debatten, hvor går grænsen, og hvem trækker den?
I dette tilfælde er der er et didaktisk formål med øvelsen, så underviserne er øverste ansvarlige for, at det sættes i gang og følges op. Tonens hårdhed er derimod ikke lovbestemt men et udtryk for en dannelsesproces mellem klassens studerende.
For at analysere kræver det først og fremmest, at man er nysgerrig på udspringet af andres meninger og udsagn.
Hvem udtaler sig i casen? Er der en politisk dagsorden/en sag, der lobbies for? Hvilke interesser har afsenderen af artiklen/casen? Hvad er belægget for det, der siges?
Her er Toulmins begreber et godt sted at starte med at begribe sproget i brug. I linket er der adgang til et kapitel om argumentation
Derudover er der to rigtig fine tutorials, der beskriver retoriske og analytiske perspektiver.
Toulmin forklaretRetorik
Derudover er der to rigtig fine tutorials, der beskriver retoriske og analytiske perspektiver.
Toulmin forklaretRetorik
Emner: ALT kan debatteres. Kat eller hund, indvandring, kønsroller, drenge i lyserødt tøj, for/imod digitale hjælpemidler osv. Men vi vil gerne have I debattere om muligt I er optaget af. Her ser I nogle eksempler fra tidligere.
Tid. Vi har to eftermiddage på halve hold d. 29 og 31 okt. Her fordeler vi os i to lokaler og I har hver især en debat klar og postet på den på jeres egen blog på Itslearning deadline ugen før så andre studerende har mulighed for at forberede sig. Jeg laver en detaljeret plan og smider ind til jer snarest-
Når tale bliver mere en tale, men begynder at blive fysisk og her tænker jeg på pakken med legetøj eller berøring, så synes jeg grænsen er ved at være nået.
SvarSletDog kan verbal tilkald også være grænseoverskridende. Jeg vil mene, at når man opstarter som ny medarbejder så er min erfaring, at jeg spørger ind til hvordan omgangstonen er på arbejdspladsen. Ofte er folk ærlige omkring tonen også selvom det kan være som frisk tone eller tæt på grænseoverskridende. Det er vigtigt at man mærker efter inde i sig selv. "Tal åbent og være spørgende" det er jeg kommet længst med og er mit råd til alle.
Jeg synes det er et emne uden en facitliste. Hvor vores grænser går er naturligvis meget forskelligt. Der er for mig at se heller ingen tvivl om, at "meetoo" bølgen i høj grad har været med til, at skabe opmærksomhed om netop dette emne. Man skal som udgangspunkt behandle andre, som man selv gerne vil behandles. Dog kan jeg ikke forvente, at andre kan rumme samme mængde tilnærmelser/sjofelheder som jeg selv kan. Derfor er det ekstremt vigtigt, at være i stand til at læse andre mennesker.
SvarSletDer er rigtig mange ubesvarede spørgsmål, som vi kun kan gisme om!
SvarSletEfter min mening, så er det et spørgsmål om konteksten. Hvis man ser på en frisørforretning så er det måske ikke stedet, hvor man har en sådan omgangstone, hvis du derimod tog på havnen så var tonen måske mere velset og naturlig del af miljøet? Men det er måske bare min holdning? eller hvad :)
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletFars lille ”suttetøs”.
SvarSletDa jeg læste ”fars lille suttetøs” blev jeg vred og synes, at hendes mandlige frisørmester var gået langt over stregen.
Ordene ”suttetøs” og ”lebbepige” er i mine øre nogle ulækre og grimme ord.
Tvisthedsnævnet finder ikke, at brugen af ordet ”suttetøs” kan betragtes som en krænkelse.
Dette er jeg ikke enig i.
Nævnet lagde vægt på, at eleven selv har bidraget til den friske tone.
Hun har måske følt sig tvunget til at bidrage til den friske tone, for ikke at være anderledes eller miste sin plads. Det kræver mod at sige fra over for frisørmesteren.
Hvis hun fra starten var med på, at det var sjovt, men senere synes den mandlige frisørmester blev for ”grov”, - og hun sagde fra, men han blev ved, - så er der tale om mobning/chikane.
(Der står ikke noget om i artiklen, at hun sagde fra)
Hvis ikke hun direkte har sagt fra overfor frisørmesteren, er det svært for ham at vide, hvornår han er gået over hendes grænse.
Da hun selv har lagt op til det, har han handlet i god tro og tænkt, at hun var med på den.
Så måske fik hun sagt fra for sent?
Grænsen går dertil, hvor det ikke er sjovt længere.
Så længe alle er med på den friske tone, er det i orden.
Man har til en hver tid ret til at sige fra, - og dette skal respekteres.
Jeg har heldigvis ikke oplevet sexchikane på mit job, hverken som lærer eller som dagplejer.
Det er umuligt at vide om rettens afgørelsen er rigtig eller forkert uden mere viden om deres forhold og hvordan det udfoldede sig fra dag et. Det sagt, så lyder det som om han har, mildt sagt, været en klovn. Jeg vil gerne påpege, at hun var åbenbart meget glad for jobbet som elev. I stedet for at sige til ham, at hun “følte sig udsat for såvel verbal som non-verbal seksuel chikane” der hendes grænse er nået, så ventede hun med at sige noget indtil hun var i retten, foran familie, venner, advokater, dommerne osv. og før hun nåede dertil opsøgte hun psykologhjælp pga. mentalt og fysisk belastning i form af mareridt og vægttab.
SvarSletDet er måske en god idé at kende sine egen grænser og sørge for andre har en idé hvornår legen stopper før man sætter sig selv og andre i en meget uheldig situation som denne.
Er der egentligt forskel på brancher som Søren fremhæver? og kan man i nogle dele af den pædagogiske praksis faktisk have brug for at kunne have en fri tone, for ellers ville man slet ikke kunne danne relation til målgruppen? En af jer fremhævede også at der var forskel på chikane og mobning er der nogle af der har tænkt videre over dette evt undersøgt det?
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletI min verden går chikane og mobning hånd i hånd, da det ene begreb sagtens kan være et synonym på det andet.
SvarSletI forhold til selve casen her, tænker jeg at definitionen af begrebet "sexchikane" spiller en stor rolle i udfaldet af rettens afgørelse, og i de forskellige opfattelser som medarbejderen og chefen har.
Det jeg syntes er sexchikane, er ikke nødvendigvis det samme som andre ser som sexchikane.
Vi er alle et produkt at vores opvækst, vores daglige miljø og vores sociale relationer og derfor vil definitionen og oplevelsen være vidt forskellig, på den helt samme situation.
Helt grundlæggende handler den slags "humor" her, om tillid imellem parterne, og en tydeliggørelse af hvor grænsen går. Er der tillid, og man kender hinanden godt, så er man ikke i tvivl om, hvornår det er for meget.
Når det er sagt, så er det vigtigt at parterne hver især kender sine egne grænser, og tør sige fra.
Har man et lavt selvværd og ikke tør stå op for sig selv, så er det nok ikke en arbejdsplads som denne, man skal være på.
Min eksamens opgave som sexolog var "utroskab", og i den forbindelse var jeg ude og lave en større undersøgelse omkring utroskab.
Jeg fandt ud af, at folk så meget forskelligt på hvornår man var sin partner utro, - for nogle var det blot at tænke på en anden, for andre et kys og for andre igen var det først når man var i seng med hinanden, at man var utro.
Dog var alle grundlæggende enige om, at utroskab var når man trådte over sin partners grænse, og ikke var tro mod de aftaler og spilleregler man havde lavet sammen.
Det er egentlig ikke så anderledes med dette emne.
Det med brancer har sikkert en indflydelse, men er det så fordi at det ofte er den samme type af mennesker, måske ud af det samme miljø, man ser arbejde inden for den samme branche?
Aner det ikke, men er helt overbevist om, at vores baggrund og miljø spiller en stor rolle både ift. vores fremtidige erhverv, vores samspil med andre mennesker, vores personlighed og vores levevilkår.
Nogle brancher, som eksempelvis håndværkerfaget, er meget varierende ift. den interne jargon og arbejdsmiljøet. Det har været flere sager i medierne omkring chikane, overgreb mv. af deres lærlinger og en hård og yderst vulgær omgangstone, både internt og udadtil mod forbipasserende.
Hos andre i branchen er der mere ordnede forhold og en alm. frisk og åben tone imellem de ansatte.
Man skal som udgangspunkt behandle andre, som man selv gerne vil behandles. Dog kan jeg ikke forvente, at andre kan rumme det samme som jeg selv kan.
SvarSletJeg er ikke ening i rettens afgørelse og mener at uanset om hun selv har "spillet" med i starten, retfærdiggør det ikke den måde hun bliver udstillet på.
Det burde i denne situation ikke være kørt så langt ud og tænker at som chef er det en helt uacceptabel måde at være på.
Når man som udgangspunkt har ansatte, er det fra arbejdsgiver side vigtig er der er et ordentligt miljø på en arbejdsplads og i særdeleshed hvis du har elever. Her påtager man sig et ansvar i dannelsen af en fremtidig ny frisør. Hvis mesteren mener det med at vise pornografiske billeder, sende dildo til egen butik, som elev skal åbne. Blive kaldt, "Suttetøs,lebbe pige" formodentlig må hun være lesbisk siden hun bliver kaldt, "Lebbe pige, i den perfekte verden burde du måske sige fra med det samme, for denne form for krænkelser. Men når ens levebrød, og muligvis, hus-bil-katte på spil eller ens elevplads. Gør det tidt tingene lidt svære at handle. Jeg bemærker han mener eleven har, "spillet med. Hvordan ved han det! hvis man ikke er blevet spurgt, hvordan man har det.
SvarSletJeg tænker ikke Tvisthedsnævnet, er kommet frem til den rigtige afgørelse. Og jeg tænker heller ikke de selv syntes det, men tager de er kampe, for at der ikke skal komme en retspraksis der gør det muligt at vinde de sager uden besvær.
Hej igen.
SvarSletJeg har googlet på ordene "mobning" og "sexchikane".
Mobning:
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi.
Mobning (fra engelsk mobbing, afledt af mob "pøbel, gruppe") er en gruppes længerevarende systematiske drillerier og følelsesmæssige overgreb på en person, som oftest i skolen eller på arbejdspladsen.
Det er muligt at skelne imellem direkte mobning og indirekte mobning. Førstnævnte kan udføres verbalt eller fysisk. Indirekte mobning omfatter derimod hovedsagelig rygtespredning, der isolerer offeret socialt, fordi det skader det status og omdømme.
Mobning på arbejdspladsen er oftest følelsesmæssigt misbrug, hvor kolleger eller over- eller underordnede "rotter sig sammen" for at tvinge en ud af arbejdspladsen gennem rygter, insinueren, intimidering, ydmygelse, miskreditering og isolation. Det vil sige, at mobning er ondsindet, ikke-seksuel, ikke-racemæssig, almen chikane.
Ofre for mobning på arbejdspladsen lider ofte af tilpasningsforstyrrelser, somatiske symptomer som hovedpine eller ITB (irritabel tyktarm), psykologiske traumer, PTSD og egentlig depression.
Sexchikane:
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi.
Sexchikane er defineret i Ligebehandlingslovens § 1, stk. 6 og ligestillingslovens § 2a, stk. 3:
"Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima".
Ligebehandlingsloven dækker sexchikane på arbejdsmarkedet. Ligestillingsloven dækker sexchikane i det øvrige samfund.
På arbejdsmarkedet er sexchikane forbudt. Bliver en arbejdstager udsat for sexchikane, kan han eller hun kræve en godtgørelse fra den person, der har udøvet sexchikanen. En arbejdsgiver kan blive ansvarlig for sexchikane udøvet af en ansat, hvis arbejdsgiveren ikke griber ind, så snart vedkommende bliver bekendt med sexchikanen.
Forebyggelse af sexchikane indgår i arbejdspladsens arbejdsmiljøarbejde. Udenfor arbejdsmarkedet er sexchikane også forbudt. Alle, der bliver udsat for sexchikane, kan rejse krav om godtgørelse mod den, der har udøvet sexchikanen. Erstatningen for at udøve sexchikane ligger på omkring 24.000 kr. og har ikke ændret sig eller fulgt den generelle prisudvikling siden starten af 1990'erne. Havde beløbet fulgt prisudviklingen ville erstatningerne i stedet ligge omkring 40.000 kr.
I oktober 2017 blev hashtaget #MeToo voldsomt udbredt over hele kloden, efter at en skuespiller havde offentliggjort en historie om hendes oplevelser med en filmproducent i Hollywood. Herefter har tusindvis af personer skrevet om deres egne oplevelser om sex-chikane og -overgreb på #MeToo.
Mobning er af "ikke-seksuel" karakter.
Sexchikane er derimod "hvor der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med sexsuelle undertoner".
Når jeg læser dette, kan jeg simpelhen ikke forstå, hvorfor eleven ikke fik medhold i sin klage? Det står jo her sort på hvidt, at "på arbejdsmarkedet er sexchikane forbudt" og videre at "bliver er arbejdstager (eleven) udsat for sexchikane, kan hun kræve en godtgørelse fra frisørmesteren!
En frisk tone på arbejdspladsen, er ikke det samme som frit lejde til at støde, chikaner eller krænke kollegaer/medarbejder, med et grænseoverskridende sprogbrug og eller handlinger.
SvarSletI casen ”fars lille suttetøs”, er grænsen for ”normal” omgangstone og adfærd klart overskredet. Undre mig over, at kvinden ikke fik medhold i Københavnsbyret, og at begrundelsen skulle være, at hun ikke i tilstrækkelig grad havde sagt fra. Ser det som en gradbøjning af ordet; NEJ.
Et nej bør og skal altid respekteres, om det er et lille forsigtigt nej eller ej, har afsenderen, af et friskt sprogbrug eller adfærd, altid en pligt til, at respekter modtagerens svar. Dette gælder i særdeleshed, hvis parterne ikke har et ligestillet forhold, f.eks. chef – medarbejder. Man er, derfor efter min mening, over grænsen mellem friskt sprogbrug og sexchikaner, i det øjeblik en af parterne siger fra, siger: ”nej tak” og dette ikke respekteres.
Har heldigvis ikke oplevet noget tilsvarende, hverken i det pædagogiske felt eller andre steder.
Hej pa18sm
SvarSletJeg har lige lavet en opgave - GK2 - hvor jeg har dette citat med i min opgave:
"En krænkende handling er en overskridelse af noget, som den det går ud over, oplever som privat og uangribeligt. Også selv om det ikke er ment sådan af den der udfører handlingen...." (Elven, 2010; Lillestrøm, 2003)
Det handler vel om respekt og forståelse for andres integritet og privatsfære - ligegyldigt hvilket forhold - chef/medarbejder, sosu/borger med nedsat funktionsevne og andre forhold. Blot lige min mening - og indblanding...
Vh Peter René