Dilemma og gruppeblogs hold 17sm

I morgen skal jeg introducere vores denne hold 17sm i gruppeblogs som ramme for opgaven vedr. dilemmaer i specialiseringerne  Modul 7 er et modul, der åbner specialiseringerne op og eftersom vores studerende jo har vældig meget erfaring er det væsentligt at understøtte processen med at identificere de læringsmæssige og potentielle i at blive systematisk i erkendelsen af praksis.
   
Vi har som team valgt dilemmaformen ud fra tænkningen fra Carsten Petersens Omsigt Det vil styre indsamlingen af empiri fra praksis, og emnet der arbejdes konkret med er livskvalitet/trivsel - begge kernebegreber for modul 7.

Valget er faldet på Kolb Læringscirkel, der inspirerer og danner ramme og struktur for processen. 

Kolbs læringsteori er sin essens netop en forståelse og teoretisering af, hvordan læring dannes gennem erfaringer - og har sit udgangspunkt i blandt andet Lewin og Deweys tænkning.

Der er to væsentlige forhold, der gør sig gældende og udfordrer Kolb, i vores kobling mellem erfaringsteori og blog. Den ene er, at det i læringsprocessen uundgåeligt må have en indflydelse, at erfaringerne skal på bloggen. Dvs der er allerede i formidlingssituationen en struktur/selektion/afgrænsning af, hvilke former for refleksion, der kan gøre sig godt i mediet og tåle at være til offentligt skue.

Det andet, at der er stor forskel på, hvordan denne erfaring forhandles i en gruppe, og hvordan det korrigeres  Her kunne begrebet looplæring være relevant, da det kan bruges til at forstå processen mellem gruppens deltagerne, (jfv Argyris: Organisatorisk læring, Lewin mv).

Fejlopfattelser vil blive korrigeret, nye måder at forstå på vil fremkomme osv. før dette overhovedet når ud på skrift. I gruppen er refleksionen og læringen således også afhængigt af denne proces.

Vi har sat en ramme op, der arbejder ud fra Kolbs stadier. Så de studerendes laver 4 indlæg, der følger nedenstående struktur

                  1. Identifikation af dilemma/undren
                  2. Beskriv/redegør/systematiser din undren. Observer systematisk, interview mv.
                  3. Begrebsdannelse og refleksion. Kobl fx her fagbegreber og teori på
                  4. Ny eksperimentering. Forslag til ny handling vedr. dilemmaet.

De didaktiske fordele ved denne metode er, at gruppen kommer til at bruge energi på at blive i et refleksivt rum i forhold til emnet. Ligeledes vil det, at dilemmaet udspringer af egen pædagogisk praksis giver en øget mulighed for at få samarbejdet med praksisfeltet.
Jeg glæder mig til de nye dilemmaer med hold 17sm 

Debat 18sm

I det kommende modul 2 skal vores meritstuderende arbejde med emner inden for "køn, seksualitet og mangfoldighed". Det har altid været et øjenåbnende modul med emner om alt fra handicap og seksualitet til ligestilling i pædagogisk praksis. Vi har derudover været gennem et modul 1, der har åbnet den pædagogiske praksis og efteråret 19 gør vi det igen debattere altså.

Vi har i dette modul valgt at arbejde med internetdebatter som didaktisk platform. Derfor vil jeg bruge min egen blog her som afsæt til at lave en opstartsdebat. Traditionel set er debatter jo et samfundsfagsanliggende, men pædagoger er i høj grad også en del af den levende debat både politisk og i civilsamfundet, så vi betragter det også i høj grad, som noget der er dannende for vores kommende pædagoger på studiet.

Den gode blogdebat

At analysere og diskutere 

Den gode debat følger en lang række karakteristika, som jeg kort vil opsummere her. Jeg henter primært min viden fra undervisningsforløb om "medier og digital kultur" valgmodul på pædagoguddannelsen samt modulet "Sociale medier i og udenfor skolen" på læreruddannelsen.
Her har vi arbejdet bl.a. med grundbogen Facebook af Tække og Paulsen, Baumans tanker om Fællesskaber samt dr.dks undervisningsmateriale om gode debatter.   

Blogmediet 

Hvis man skal tættere på blogmediet med analytiske briller kan man bruge Nancy Bayms seven key concepts
Nancy Baym Personal Connections in the digital age 2015


Her analyseres ud fra parametre som:

1. Interaktivitet:
2. Temporal struktur/temporalitet:
3. Sociale signaler: 
4. Opbevaring:
5. Replikabilitet
6. Rækkevidde
7. Mobilitet

Først og fremmest er mediet, der formidles i af stor betydning for den mulighed, der er for inddragelse, inertaktivitet og interaktion. Fx er Facebook et medie, hvorpå man lettere kan have en hurtig meningsudveksling, end de klassiske typer, fx læserbreve. Samtidig er der meget kort fra mening til udgivelse i kommentardelen, hvormed redaktionsfasen bliver markant kortere end det "Post Nord"-sendte svar.

Replikabiliteten dvs. muligheden for at dele mv. er også høj ligesom mulighederne for den asynkrone temporalitet er ligeledes høj. Dvs du kan når, og hvor det passer dig give et svar.
I en blog af vores type er der primært kun den interaktion og kommunikation, der er intenderet. Fx medstuderende til medstuderende, og dermed kan debattens fokus styres i højere grad, dvs. rækkevidden er begrænset.


Blogtalehandling
Dernæst er der spørgsmålet om talehandlingen, der knytter sig til det at debattere. Dvs hvordan er tonen, hvem modererer debatten, hvor går grænsen, og hvem trækker den?

I dette tilfælde er der er et didaktisk formål med øvelsen, så underviserne er øverste ansvarlige for, at det sættes i gang og følges op. Tonens hårdhed er derimod ikke lovbestemt men et udtryk for en dannelsesproces mellem klassens studerende. 

For at analysere kræver det først og fremmest, at man er nysgerrig på udspringet af andres meninger og udsagn. 

Hvem udtaler sig i casen? Er der en politisk dagsorden/en sag, der lobbies for? Hvilke interesser har afsenderen af artiklen/casen? Hvad er belægget for det, der siges? 

Her er Toulmins begreber et godt sted at starte med at begribe sproget i brug. I linket er der adgang til et kapitel om argumentation 
Derudover er der to rigtig fine tutorials, der beskriver retoriske og analytiske perspektiver.

Toulmin forklaretRetorik

Emner: ALT kan debatteres. Kat eller hund, indvandring, kønsroller, drenge i lyserødt tøj, for/imod digitale hjælpemidler osv. Men vi vil gerne have I debattere om muligt I er optaget af.  Her ser I nogle eksempler fra tidligere.

http://motorikpaedagog.blogspot.com/2018/10/blogdebat-regler-om-berring-og-kys.html

http://sansepaegogen.blogspot.com/2018/11/nar-det-strste-nske-er-at-vre-forldre.html

http://natur-lig-paedagogik.blogspot.com/2018/09/freedom-of-speech.html

Tid. Vi har to eftermiddage på halve hold d. 29 og 31 okt. Her fordeler vi os i to lokaler og I har hver især en debat klar og postet på den på jeres egen blog på Itslearning deadline ugen før så andre studerende har mulighed for at forberede sig. Jeg laver en detaljeret plan og smider ind til jer snarest-  

Debatoplæg tværprofessionelt samarbejde

I modul 10 arbejder vi med det tværprofessionelle element. I den forbindelse er det at kunne formulere sig præcist i en tværprofessionel sammenhæng af stor betydning Fx er det bestemt ikke ens, hvordan en pædagog og sygeplejerske vil tolke fx principperne for et sundt liv.
Ligesom en skolelærer og en pædagog heller ikke nødvendigvis forstår inklusionsbegrebet på den samme måde.

www.vpt.dk 14.05.2018

I ægte Luhmansk forstand kan der i samarbejdssammenhænge optræde et paradoks, hvor to professioner, når samme konklusion men fra vidt forskellige positioner (Kneer & Nassehi, 1997) og hvor en diskussion vil udfolde sig som en bevægelse og forhanding mellem to værdier.
I en politisk sammenhæng kunne det se således ud, når fx to partier fra forskellige fløje i politik bliver enige om, at det samme fænomen er godt fx. fastfrysning af afgifter, men når denne konklusion af vidt forskellige årsager. Det ene parti vil bruge midlerne til financiering af hjælpecentre i nærområder og hjemsendelsesmidler - det andet parti vil bruge midlerne til støtte af herboende flygtninge. Samme mål forskellige værdier. En af de måder man kan komme værdier, sprog og professioner nærmere er gennem nysgerrighed på sproget og ved at bruge det i praksis, og til det skal vi laver skriftlige debatter efterfulgt af mundtlige diskussioner på holdet.

Hvordan
Vi har i teamet valgt at arbejde med styrkelse af den pædagogiske position, debatkultur og argumentationsteori er gennem ugentlige debatter på gruppeblogs, hvor der hver uge laves et indlæg.
Hver af de prædefinerede grupper har efter tur et debatoplæg, som en del af forberedelsen til ugens undervisning. Det debatoplæg starter som en input til den kommende uges undervisning og afleveres senest torsdag, sådan øvrige studerende undervisere mv. har mulighed for at gå ind og kommentere/debattere. Hver mandag startes med debat anført af den gruppe, der har lavet indlægget.

Eksempel på en skarp debat 

Den gode debat og den mindre gode 
Der er skrevet meget godt om gode debatter og rigtig mange artikler mv de seneste år om alle de farer, der er forbundet ved debatter på nettet - den mindre gode debat og den hårde tone. Det kan i nogen tilfælde afholde os fra den demokratiske samtale, fordi rummet, vi mener noget i, er nyt for os. Vi skal turde at mene noget og have noget fagligt at have det i.

Den gode debat har bestemt i en medieret verden særlige kår, fx er fraværet af ansigtet og spejling et vilkår, ligesom du kan tilgå debatten alle steder fra, blot du har en opkobling til nettet. Den kan foregå med en hurtig bemærkning på vej ud af bussen eller efter moden overvejelse en time foran skrivebordet.

At tonen kan være hård er egentligt ikke noget nyt i debatter. Tidligere kunne tonen også være hård omkring aviskiosken, på arbejdspladsen over madpakken eller ved middagsbordet. Men den "boede" der, og når man lukkede avisen eller skubbede tallerken væk, så kunne det glemmes, og man kunne sige "godt ord igen", fordi den andens reaktion var tilgængelig til regulering  På nettet er den både synlig, let tilgængelig og uden resonans og afstemning med modtagerens reaktion.

Jeg har tidligere skrevet om argumentationsteori og Toulmins model, hvilket også vil være den grundlæggende teori, vi arbejder ud fra her, men vi vil tage debatten ind i en medieret kontekst.

Debatoplæg 
Mit starterdebatoplæg kommer her:

Der har de seneste dage været mange artikler og indlæg vedr. forslag om statsregulerede stopprøver for børn i 0 klasse. Som et led i regeringens Ghettoplan er et tidligere stillet forslag af Liberal Alliance nu på vej mod lovforslag

http://nyheder.tv2.dk/politik/2018-02-28-tv-2-erfarer-regeringen-vil-indfoere-stopproeve-i-0-klasse-i-udvalgte-omraader

Pædagoger fra dagtilbud vil hævde, at det, at sprogteste børn ikke er noget nyt, og at det sagtens kan varetages i en pædagogiske ramme, men ikke som en stopprøve. De mange dejlige midler (76 mill.)  kunne gøre godt i en tidligere indsats og dermed skabe bedre forudsætninger for ressourcesvage børn.

Skolelederne er derimod glade for initiativet, da det skal forebygge problemer i skolen, og at man ikke skal se så isoleret på 0-6 års området, men derimod det lange perspektiv til det 18 år. De kunne dog godt undvære den statsregulerede del af initiativet, da det fritager skolen for mulighed for selv at regulere indsatsen.

Interesseorganisationer er optagede af, at der indføres yderligere testnings af børn med fare for stempling og stigmatisering allerede ved det 6 år. De peger på de styrkede masterplaner, som netop fremhæver legen fremfor læring, som argument for mindre testning generelt.

Hvad tænker I? Hvilken position er du mest enig i? er der en 4 eller 5 vinkel du vil fremhæve? hvordan vil disse positioner kunne forhandle sig til en konsensus? hvordan ser i argumentationerne og kan du/I identificere hjemmel, påstand og belæg i vinklerne.

At give feedback på bloggen og noget om peer to peer begrebet

I det faglige arbejde med blogs, har jeg opdaget, at jeg selv er begyndt at læse flere blogs - mere vil have mere. Jeg vil gerne kvalificeres til en bedre forståelse af de didaktiske processer, der er på spil i arbejdet med blogs.

Blog

Et af de steder, jeg henter inspiration, er blandt andet i kommunikationsbloggen Bros blog - selvom bloggens omdrejningpunkt er handel og kommunikation, er der dog mange gode pointer omkring netop processen at skabe refleksion hos modtageren. I denne sammenhæng er jeg særlig optaget af positioneringer ift. feedback.
Hvordan får man skabt et godt miljø, hvor de studerende kan bidrage til hinandens læreprocesser?

Samtidig med dette er pædagoguddannelsen i Via i en proces, hvor vi er nysgerrige på mange aspekter ved digital læringskultur, blandt andet blended learning, så jeg har på vores fælles temadag for pædagoguddannelsen den 27. februar 2018 haft fornøjelsen af at tænke på og snakke om emnet med kollegaer på tværs af pædagoguddannelserne. Emnet peer to peer er et af de indsatsområder, der er forventinger til fra ledelsen. Så vi fik hurtigt åbnet op for en etymologisk snak om, hvad betyder "peer to peer" egentligt.

Peer to peer kan findes i to diskurser, men med samme grundtænkning. En forståelse udspringer af peer to peer-tænkning fra datanetværk, hvor to computere i et system deler ansvaret og arbejdet med nettets funktionalitet. Dvs. enhederne har samme kapacitet, og der er ingen valuering, som der ville være det, hvis der var tale mennesker og om god eller dårlig støtte.

Et andet sted begrebet er dukket op er i finanssektoreren, hvor det betegner en forretningsmodel kaldet p2p lending - som er en form for mikrolån mellem ligemænd.


Den mere mainstream forståelse med betydningen "ligemand" ses som en kvalitativ og relationel kategorisering. Her er der tale om forståelse af relation i et udviklings- og støtteregi. Det ses fx ved Socialstyrelsen, der bruger begrebet "peer-støtte:

”Støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der forbindes af fælles erfaringer i livet – i denne sammenhæng erfaringer med psykiske vanskeligheder, med livet som bruger af de offentlige tilbud og med recovery”. Peernetværket

Her er der tale om forskellige individer med samme ærinde og udgangspunkt.
Så nærmer vi os den forståelse, vi i pædagoguddannelsen nok er enige om. Men der er jo nuancer her, fx begrebet ligeværd, og hvad der sker, når det placeres i en didaktisk ramme.

I en læringskontekst skelner man mellem peer assessments (vurdering) og peer feedback - jeg tager her udgangspunkt i Lius artikel om Peer feedback: The learning element of peer assessment i tidsskriftet Teaching In Higher Education, 2006, v. 11 n. 3, p. 279-290.

Forskellen ud fra Lius skelnen er, om den studerende giver feedback eller vurderinger, og det har selvfølgelig enorm stor betydning for den oplevelse, der er af "ligeværd". Fx kan man forestille sig, en studerende, der er meget vidende inden for et felt, modtager vurdering af en studerende med en mindre viden. Her vil det være svært at få peer-støtte oplevelsen. En anden udfordring kan være, at man som studerende kan have svært ved at være støttende af forskellige årsager, fx uformelle grupperinger, tidspres ift. til f2f-kontakt (face to face), hvorfor man måske af disse grunde vælger ikke at deltage.

På vores fælles dag på pædagoguddannelsen fik vi i hvert fald øje på, at brugen af blogs kan skabe forudsætninger for en ligeværdig peer to peer situation, blandt andet på grund af netop formen. Vi kan bruge blogformatets særkende som en fordel, når vi giver feedback på diskussioner og bidrager med faglige perspektiver ved netop at fjerne "tid og rum" og bruge asynkroniteten til at skabe de optimale rammer for netop peer to peer feedback.

Bloggen bidrager endvidere med et ekstra lag til en klassekultur, og det at kunne transponere fra en realitet og modalitet til anden har en betydning for de processer, der foregår i f2f-undervisningen - dvs. at de studerende så at sige får flere strenge at spille på ift. til at skabe sig en identitet og være i en udvikling.

Vi er slet ikke færdige med at undersøge bloggens muligheder i forhold til peer to peer - fx feedback-formerne, emner der egner sig til et peer to peer-miljø, processer der skal didaktiseres mv. Det kommer vi tættere på. Hermed nogle af de første overvejelse, der fulgte med fællesdagen i Viborg. Men uanset, så kan vi godt lide:

Mikroblogging og dynamik i de store forsamlinger

Vi har på meritstudiet været så heldige at få mulighed for at få oplæg af en af forfatterne til den nye bog "Det ækle" Brian Benjamin Hansen. Udover at Brian er fantastisk at drøfte alle de mange nuancer omkring det ækle og særligt i en pædagogiske praksis, så har det samtidig givet mulighed for at arbejde med metoden mikroblogging og opsamling af opgaver på fælles platformen googledrev i forhold til det planlagte oplæg.

Mikroblogging er en samlebetegnelse for alle de små tekster, der hver dag produceres på særligt Twitter, men også andre sociale medier kan fungere.

Små korte beskeder der præcis giver et budskab fx "Kig forbi hovedkontoret, der er pølser på grillen og øl i glasset til alle besøgende". 140 tegn kan der være, og det giver nemlig den store fordel, at man skal frembringe det væsentlige hurtigt. Det er ikke altid en fordel i pædagogiske praksis, hvor det også er vigtigt at kunne folde ud og  lege med sproget fx æstetisk, men studieteknisk er det en god øvelse.

Brian holdt sit oplæg, og vi satte mikroblogging øvelsen igang: "Ud i grupper, og så åbner I dokumentet."
Imens står dokumentet på projektoren, mens workshopsene foregår. Det har en anden fordel, at det kan være genstandsfelt for et helt rum, der sidder med hver deres refleksioner og udveksler eksempler.

Ved arbejdet på den fælles platform er det stærkt motiverende, at man som deltager kan se dokumentet udfolde sig, mens man arbejder. De andres eksempler skaber et nærvær og en følelse af dynamik og fremdrift. Man er en del af noget, og derfor forglemmer man ikke hverken tid eller opgave.

Forberedelsen til mikroblogging øvelsen var et forproduceret google.doc med refleksionsspørgsmål i  fx "hvilke eksempler har du selv på det ækle i pædagogisk praksis?" og "Hvordan tror du, andre ville opleve det?" mv. Det "sværeste" i den sammenhæng er at huske at oprette linket til redigereringstilstand, da det ellers kun kan læses.

De studerende skriver løs derinde, og imens sidder oplægsholderen så - Brian i dette tilfælde - og læser igennem dokumentet, som det udfolder sig. Han kan samtidig kommentere, hvis der er noget, der skal svares på, eller hvis der er nogle pointer, der skal markeres til fælles opsamlingen efterfølgende. I vores tilfælde voksede mængden af sider, og de studerendes eksempler og refleksioner blev fyldige og gode.

I en sal med mange deltagere kan det være meget svært at frembringe dynamik og al forsøg på klasserumsundervisning i store forsamlinger er oftest frugtesløse i bedste fald kedelige for deltagerne. Det kan lade sig gøre i en eller anden grad med et google.doc, der kører på storskærm, men særligt i debat og opsamlingsdelen kommer fordelene frem 

I den efterfølgende opsamling får man så mulighed for direkte at adressere og inddrage deltagerne: "Hvem er det nu Mette, Kirsten og Peter er.. kan I prøve at uddybe det, I skriver her" Det vil sige, det er ikke den åbne snak, "er der nogen, der har lyst til at fortælle?" men det er underviseren, der beslutter de pointer, der skal foldes ud. Alle har bidraget og kan samtidig se de andres bidrag som pointerne fra dokumentet fremdrages.

Med mikroblogging er evalueringen, fra de tiltag vi har arbejdet med, at det føles som afvekslende, og at det giver mulighed for at få indblik i pointer, man ikke selv var noget frem til, og dermed er læringspotentialet forøget for den studerende og for gruppen af studerende.

Mikroblogging er godt, og det er Brian Benjamin Hansens bog Det ækle også se den herunder: