En god debat til jul og nytår

Rigtig spændende oplæg fra dr.dk. Særlig differentieringen af brancher, som mere eller mindre bramfrie og mandsdominerede, er væsentlig i en relationsprofession som pædagoguddannnelsen.
Se dr.dks tema

fars lille suttetøs

Samtidig diskuteres det livligt om "locker room talk" på landsholdet retten til at råbe "store patter", når man vinder.

Fodboldens etiske råd

Kulturen og medierne er i diskussion, og hvad mon det betyder for den pædagogiske praksis.

Hvordan er der forskel på arbejdspladser efter jeres erfaring?
og hvorfor er der egentligt det?

I møder nogen gange målgrupper, der kan have et krænkende sprog og skal have et gensvar. Så det at være kommunikativ sensitiv er en markant del af den pædagogiske rolle.

Hvordan påvirkes tonen i personalegruppen, når det sproglige miljø er hårdt?

Glædelig jul og godt nytår

Gruppeblogfremlæggelser

Tirsdag d. 19. 12 havde vores hold gruppebloghold fremlæggelsesworkshop om deres dilemmaopgave der havde KOLBs læringscirkel som udgangspunkt. Alle grupper var mere eller mindre færdige med arbejdet, og dagen tegnede godt.

Vi som undervisergruppe havde påbegyndt det didaktiske arbejde med at give feedback og kommenterer i det nye læringsrum på bloggene, så det var premiere, da fremlæggelserne skulle efter indførslen af dette nye redskab.  Nervepirrende

Det var :

Fremlæggelsesformen er designet sådan, at der ikke skal være et traditionelt oplæg, men der laves en cafèbordsmodel, hvor 2 grupper af gangen i 2 forskellige lokaler i 25 min har ansvaret for at give en rundtur og engagerer til diskussion om dilemmaet - for at totals-magien skal være fuldendt gør hver gruppe det 2 gange i træk dog for den modsatte gruppe:-) forvirrende? ikke i virkeligheden


Det flytter fokus fra præsentation til faglig dialog og med mulighed for justering af emner og diskussions-materiale fra første til anden omgang. Det var en super god dag faglig, engageret, medrivende, og dagen fløj afsted.
En af de studerende kom med kommentaren:

 "først skulle vi lige finde ud af at arbejde på denne måde, men det taler til mig fra social- og specialområdet, at indlæggene på bloggen giver en naturlig struktur".

Den pointe røg lige på lektorens lystavle. 

Den givne struktur fjerner jo noget unødig usikkerhed, ligesom formen med de fire stadier hjælper til en benhård fokusering på indlæggene. Det bliver hurtigt synligt, når de er for lange, ufokuserede osv.  Vores uudtalte erfaring med og kendskab til webtekster består af akkumuleret erfaring, som gør vi ofte intuitivt kan se, hvornår der skal laves nyt afsnit, arbejdes med form osv.

Fokuseret evaluering 
Efter den generelle evaluering af modulet koblede jeg evalueringsmateriale på, herunder nogle fokuserede spørgsmål, vi skulle bruge til teamets møde dagen efter, hvor vi skulle evaluere på udviklingen af arbejdet med blogs i gruppe og individuelt fra holdets vinkel, undervisernes vinkel og i forhold til den overordnede strategi for meritstudiet.

Mine afsluttende spørgsmål til holdet gik blandt andet på:

• hvilken læring og udvikling blev støttet af blogformen?  
• hvordan kunne vi som uddannelse eventuelt engagere praksisfeltet yderligere? 
• hvilke ulemper kunne der være ved dette? 

Det store dilemma for de studerende er, at de oplever, der er meget travlt i praksisfeltet, og at det derfor kan føles som om de kommer med en potentiel stressfaktor, hvis de beder kollegaer om at læse eller skrive. Andre har aftaler om fast punkt på dagsordenen til personalemøder og får på den måde taletid og feedback. 

Og vi endte ikke med klare forslag til spørgsmålet om, hvordan får vi engageret praksis. Det spørgsmål tog jeg videre med til vores teammøde dagen efter. Det kræver apropos et nyt indlæg.     

Gruppeblog på modul 7

I denne uge er jeg igang med at introducere til blogarbejdet på modul 7 med hold 16 sm. Dette hold skal i modsætning til hold 17sm arbejde med gruppeblog. Vi har som team valgt dilemmaformen og at organisere efter specialiseringerne. Så det vil styre indsamlingen af empiri fra praksis, og emnet der arbejdes konkret med er livskvalitet/trivsel - begge kernebegreber for modul 7.

Valget er faldet på Kolb Læringscirkel, der inspirerer og danner ramme og struktur for processen. 

Kolbs læringsteori er sin essens netop en forståelse og teoretisering af, hvordan læring dannes gennem erfaringer - og har sit udgangspunkt i blandt andet Lewin og Deweys tænkning.

Der er to væsentlige forhold, der gør sig gældende og udfordrer Kolb, i vores kobling mellem erfaringsteori og blog. Den ene er, at det i læringsprocessen uundgåeligt må have en indflydelse, at erfaringerne skal på bloggen. Dvs der er allerede i formidlingssituationen en struktur/selektion/afgrænsning af, hvilke former for refleksion, der kan gøre sig godt i mediet og tåle at være til offentligt skue. 

Det andet, at der er stor forskel på, hvordan denne erfaring forhandles i en gruppe, og hvordan det korrigeres  Her kunne begrebet looplæring være relevant, da det kan bruges til at forstå processen mellem gruppens deltagerne, (jfv Argyris: Organisatorisk læring, Lewin mv).
Fejlopfattelser vil blive korrigeret, nye måder at forstå på vil fremkomme osv. før dette overhovedet når ud på skrift. I gruppen er refleksionen og læringen således også afhængigt af denne proces. Nå men tilbage til bloggen....

Vi har sat en ramme op, der arbejder ud fra Kolbs stadier. Så de studerendes laver 4 indlæg, der følger nedenstående struktur

                  1. Identifikation af dilemma/undren
                  2. Beskriv/redegør/systematiser din undren. Observer systematisk, interview mv.
                  3. Begrebsdannelse og refleksion. Kobl fx her fagbegreber og teori på
                  4. Ny eksperimentering. Forslag til ny handling vedr. dilemmaet.

De didaktiske fordele ved denne metode er, at gruppen kommer til at bruge energi på at blive i et refleksivt rum i forhold til emnet. Ligeledes vil det, at dilemmaet udspringer af egen pædagogisk praksis giver en øget mulighed for at få samarbejdet med praksisfeltet. I morgen har teamet blogmøde og det bliver godt at få diskuteret blogkultur generelt.    

De seje studerende fra 17 sm

I dag kom der et ønske om en samlet liste af de gode meritstuderende 17smblogs på min blog
og jeg lovede at tænke for og imod -

Det endte i for - for har vi sagt "a" og så må vi også sige "b...log :-)


Katja                    Thomas              AnneKatrine                          René
Asbjørn                 Diana                         Anne Mette                            Lone 
Nabila                   Carsten                       Mads                                      Hjort
Nikolaj                 Cellina                         Bo                                         John
Casper                   Peter

Debathjulet findes på studienet - det bliver pivspændende, hvordan det udvikler sig :-)

Kønskvoter debatoplæg

I det kommende modul 2 skal vores meritstuderende arbejde med emner inden for "køn, seksualitet og mangfoldighed". Det har altid været et øjenåbnende modul med emner om alt fra handicap og seksualitet til ligestilling i pædagogisk praksis. Efteråret 17 er ingen undtagelse.

Vi har i dette modul valgt at arbejde med internetdebatter som didaktisk platform. Derfor vil jeg bruge min egen blog her som afsæt til at lave en debat. Traditionel set er debatter jo et samfundsfagsanliggende, men pædagoger er i høj grad også en del af den levende debat både politisk og i civilsamfundet, så vi betragter det også i høj grad, som noget der er dannende for vores kommende pædagoger på studiet. 

Den gode debat 

Den gode debat følger en lang række karakteristika, som jeg kort vil opsummere her. Jeg henter primært min viden fra undervisningsforløb om sociale medier i og uden for skolen fra læreruddannelsen, hvor vi blandt andet har arbejdet med grundbogen Facebook af Tække og Paulsen, Baumans tanker om Fællesskaber samt dr.dks undervisningsmateriale om gode debatter.   

Først og fremmest er mediet, der formidles i af stor betydning for den mulighed, der er for inddragelse og interaktion. Fx er Facebook et medie, hvorpå man lettere kan have en hurtig meningsudveksling, end de klassiske typer, fx læserbreve.
Emnerne derimod er lige aktuelle uanset, hvordan de præsenteres - som eksemplet herunder fra Berlingske:

I en blog af vores type er der primært kun den interaktion og kommunikation, der er intenderet. Fx medstuderende til medstuderende, og dermed kan debattens fokus styres i højere grad. Samtidig er der meget kort fra mening til udgivelse i kommentardelen, hvormed redaktionsfasen bliver markant kortere end det "Post Danmark"-sendte svar.

Blogtalehandling

Dernæst er der spørgsmålet om talehandlingen, der knytter sig til det at debattere. Dvs hvordan er tonen, hvem modererer debatten, hvor går grænsen, og hvem trækker den?

I dette tilfælde er der er et didaktisk formål med øvelsen, så underviserne er øverste ansvarlige for, at det sættes i gang og følges op. Tonens hårdhed er derimod ikke lovbestemt men et udtryk for en dannelsesproces mellem klassens studerende og de øvrige deltagere fra praksisfeltets og deres engagement.

Diskussioner på bloggen og videre på den fælles opsamling hver mandag vil basere sig på faglighed og ikke 'synsninger', med mindre der er tale om en voxpop eller lignende.

At analysere og diskutere 

For at analysere kræver det først og fremmest, at man er nysgerrig på udspringet af andres meninger og udsagn. 

Hvem udtaler sig i casen? Er der en politisk dagsorden/en sag der lobbies for? Hvilke interesser har afsenderen af artiklen/casen? Hvad er belægget for det, der siges? 

Her er Toulmins begreber et godt sted at starte med at begribe sproget i brug. I linket er der adgang til et kapitel om argumentation 

Emner: ALT kan debatteres. Kat eller hund, indvandring, kønsroller, drenge i lyserødt tøj, for/imod digitale hjælpemidler osv.

Underviserne sætter næsen op efter gode input til og forstyrrelser i de emner, vi arbejder med. I uge 43-debatten har vi følgende emne:
  

Jyllands-Posten Kønskovter

Jeg vil gerne debattere med jer, hvordan ligestilling skabes af kvoter? Om den skabes? Hvad bliver det næste, der skal lovgives om? Og hvorfor er køn overhovedet en værdi?

Form og indhold - hønen eller ægget

I denne uge er blogarbejdet gået ind i den næste fase. Alle de studerende har nu deres egen blog, og vi skal nu til at poste indlæg.

Hvad er det rigtige valg til den første post - en refleksion, et fagligt udpluk af undervisningen et referat fra en bog. Vi har i undervisergruppen diskuteret dette og formatet tvinger os til at tænke over indhold og didaktik på en ny måde. Ligesom vi skal til at udvikle nye associationer, når vi taler med hinanden om undervisning. Feedback fx er jo noget meget andet på en blog end i f2f arbejde.  En proces der samtidig sætter gang i teamarbejdet og skaber nye samarbejdsflader.

https://www.linkedin.com/pulse/employee-value-proposition-steve-drogus?articleId=6168465275688677378#comments-6168465275688677378&trk=prof-post

De studerende har i den forbindelse også fået de første erfaringer med, hvordan arbejdet med udtrykket og det særlige blogformat får en betydning for den måde indholdet tolkes på. Det er mega interessant at følge, hvordan den digital kompetence udvikles fra dag til dag.

to be continued.....

Lektorens blog til meritstudiet

Efterår 17 blev vi på pædagoguddannelsen Århus Meritafdeling enige om, at nu ville vi i teamet prøve at implementere blogs på vores nye merithold. For en "medie og digital kultur nørd" og fast indslag i diverse udvalg omhandlende digitalisering af uddannelsen var det en drømmeudviklingsopgave for denne lektor .

Kilde

Det gav mening med en ny didaktik, fordi vi samtidig ændrede strukturen i form af faste studiedage og derfor ikke har de studerende tilgængeligt hver dag. Vi havde derfor brug for et læringsrum, der kunne give os en platform, hvor vi kunne samarbejde med de studerende, de med os, og ikke mindst med praksisfeltet, der i vores nye merituddannelsen skulle have en fremtrædende plads.

Grundlaget for ny didaktik

Med udgangspunkt DEAs rigtig gode publikation om Styrk uddannelseskvaliteten gennem digitale læringsteknologier .Vores egne materialer Den digitale pædagoguddannelse
samt Niels Jacob Pasgaards "Edidaktik" var vi godt klædt på til at arbejde med en ny didaktisk model.

Modellen herover danner teoretisk klangbund for arbejdet og teamet vender jævnligt tilbage til de gode diskussioner om undervisningstypen, mens vi gør os erfaringer.