De seje studerende fra 17 sm

I dag kom der et ønske om en samlet liste af de gode meritstuderende 17smblogs på min blog
og jeg lovede at tænke for og imod -

Det endte i for - for har vi sagt "a" og så må vi også sige "b...log :-)


Katja                    Thomas              AnneKatrine                          René
Asbjørn                 Diana                         Anne Mette                            Lone 
Nabila                   Carsten                       Mads                                      Hjort
Nikolaj                 Cellina                         Bo                                         John
Casper                   Peter

Debathjulet findes på studienet - det bliver pivspændende, hvordan det udvikler sig :-)

Kønskvoter debatoplæg

I det kommende modul 2 skal vores meritstuderende arbejde med emner inden for "køn, seksualitet og mangfoldighed". Det har altid været et øjenåbnende modul med emner om alt fra handicap og seksualitet til ligestilling i pædagogisk praksis. Efteråret 17 er ingen undtagelse.

Vi har i dette modul valgt at arbejde med internetdebatter som didaktisk platform. Derfor vil jeg bruge min egen blog her som afsæt til at lave en debat. Traditionel set er debatter jo et samfundsfagsanliggende, men pædagoger er i høj grad også en del af den levende debat både politisk og i civilsamfundet, så vi betragter det også i høj grad, som noget der er dannende for vores kommende pædagoger på studiet. 

Den gode debat 

Den gode debat følger en lang række karakteristika, som jeg kort vil opsummere her. Jeg henter primært min viden fra undervisningsforløb om sociale medier i og uden for skolen fra læreruddannelsen, hvor vi blandt andet har arbejdet med grundbogen Facebook af Tække og Paulsen, Baumans tanker om Fællesskaber samt dr.dks undervisningsmateriale om gode debatter.   

Først og fremmest er mediet, der formidles i af stor betydning for den mulighed, der er for inddragelse og interaktion. Fx er Facebook et medie, hvorpå man lettere kan have en hurtig meningsudveksling, end de klassiske typer, fx læserbreve.
Emnerne derimod er lige aktuelle uanset, hvordan de præsenteres - som eksemplet herunder fra Berlingske:

I en blog af vores type er der primært kun den interaktion og kommunikation, der er intenderet. Fx medstuderende til medstuderende, og dermed kan debattens fokus styres i højere grad. Samtidig er der meget kort fra mening til udgivelse i kommentardelen, hvormed redaktionsfasen bliver markant kortere end det "Post Danmark"-sendte svar.

Blogtalehandling

Dernæst er der spørgsmålet om talehandlingen, der knytter sig til det at debattere. Dvs hvordan er tonen, hvem modererer debatten, hvor går grænsen, og hvem trækker den?

I dette tilfælde er der er et didaktisk formål med øvelsen, så underviserne er øverste ansvarlige for, at det sættes i gang og følges op. Tonens hårdhed er derimod ikke lovbestemt men et udtryk for en dannelsesproces mellem klassens studerende og de øvrige deltagere fra praksisfeltets og deres engagement.

Diskussioner på bloggen og videre på den fælles opsamling hver mandag vil basere sig på faglighed og ikke 'synsninger', med mindre der er tale om en voxpop eller lignende.

At analysere og diskutere 

For at analysere kræver det først og fremmest, at man er nysgerrig på udspringet af andres meninger og udsagn. 

Hvem udtaler sig i casen? Er der en politisk dagsorden/en sag der lobbies for? Hvilke interesser har afsenderen af artiklen/casen? Hvad er belægget for det, der siges? 

Her er Toulmins begreber et godt sted at starte med at begribe sproget i brug. I linket er der adgang til et kapitel om argumentation 

Emner: ALT kan debatteres. Kat eller hund, indvandring, kønsroller, drenge i lyserødt tøj, for/imod digitale hjælpemidler osv.

Underviserne sætter næsen op efter gode input til og forstyrrelser i de emner, vi arbejder med. I uge 43-debatten har vi følgende emne:
  

Jyllands-Posten Kønskovter

Jeg vil gerne debattere med jer, hvordan ligestilling skabes af kvoter? Om den skabes? Hvad bliver det næste, der skal lovgives om? Og hvorfor er køn overhovedet en værdi?

Form og indhold - hønen eller ægget

I denne uge er blogarbejdet gået ind i den næste fase. Alle de studerende har nu deres egen blog, og vi skal nu til at poste indlæg.

Hvad er det rigtige valg til den første post - en refleksion, et fagligt udpluk af undervisningen et referat fra en bog. Vi har i undervisergruppen diskuteret dette og formatet tvinger os til at tænke over indhold og didaktik på en ny måde. Ligesom vi skal til at udvikle nye associationer, når vi taler med hinanden om undervisning. Feedback fx er jo noget meget andet på en blog end i f2f arbejde.  En proces der samtidig sætter gang i teamarbejdet og skaber nye samarbejdsflader.

https://www.linkedin.com/pulse/employee-value-proposition-steve-drogus?articleId=6168465275688677378#comments-6168465275688677378&trk=prof-post

De studerende har i den forbindelse også fået de første erfaringer med, hvordan arbejdet med udtrykket og det særlige blogformat får en betydning for den måde indholdet tolkes på. Det er mega interessant at følge, hvordan den digital kompetence udvikles fra dag til dag.

to be continued.....

Lektorens blog til meritstudiet

Efterår 17 blev vi på pædagoguddannelsen Århus Meritafdeling enige om, at nu ville vi i teamet prøve at implementere blogs på vores nye merithold. For en "medie og digital kultur nørd" og fast indslag i diverse udvalg omhandlende digitalisering af uddannelsen var det en drømmeudviklingsopgave for denne lektor .

Kilde

Det gav mening med en ny didaktik, fordi vi samtidig ændrede strukturen i form af faste studiedage og derfor ikke har de studerende tilgængeligt hver dag. Vi havde derfor brug for et læringsrum, der kunne give os en platform, hvor vi kunne samarbejde med de studerende, de med os, og ikke mindst med praksisfeltet, der i vores nye merituddannelsen skulle have en fremtrædende plads.

Grundlaget for ny didaktik

Med udgangspunkt DEAs rigtig gode publikation om Styrk uddannelseskvaliteten gennem digitale læringsteknologier .Vores egne materialer Den digitale pædagoguddannelse
samt Niels Jacob Pasgaards "Edidaktik" var vi godt klædt på til at arbejde med en ny didaktisk model.

Modellen herover danner teoretisk klangbund for arbejdet og teamet vender jævnligt tilbage til de gode diskussioner om undervisningstypen, mens vi gør os erfaringer.