 |
| Blog |
Hvordan får man skabt et godt miljø, hvor de studerende kan bidrage til hinandens læreprocesser?
Samtidig med dette er pædagoguddannelsen i Via i en proces, hvor vi er nysgerrige på mange aspekter ved digital læringskultur, blandt andet blended learning, så jeg har på vores fælles temadag for pædagoguddannelsen den 27. februar 2018 haft fornøjelsen af at tænke på og snakke om emnet med kollegaer på tværs af pædagoguddannelserne. Emnet peer to peer er et af de indsatsområder, der er forventinger til fra ledelsen. Så vi fik hurtigt åbnet op for en etymologisk snak om, hvad betyder "peer to peer" egentligt.
Peer to peer kan findes i to diskurser, men med samme grundtænkning. En forståelse udspringer af peer to peer-tænkning fra datanetværk, hvor to computere i et system deler ansvaret og arbejdet med nettets funktionalitet. Dvs. enhederne har samme kapacitet, og der er ingen valuering, som der ville være det, hvis der var tale mennesker og om god eller dårlig støtte.
Et andet sted begrebet er dukket op er i finanssektoreren, hvor det betegner en forretningsmodel kaldet p2p lending - som er en form for mikrolån mellem ligemænd.
Den mere mainstream forståelse med betydningen "ligemand" ses som en kvalitativ og relationel kategorisering. Her er der tale om forståelse af relation i et udviklings- og støtteregi. Det ses fx ved Socialstyrelsen, der bruger begrebet "peer-støtte:
”Støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der forbindes af fælles erfaringer i livet – i denne sammenhæng erfaringer med psykiske vanskeligheder, med livet som bruger af de offentlige tilbud og med recovery”. Peernetværket
Her er der tale om forskellige individer med samme ærinde og udgangspunkt.
Så nærmer vi os den forståelse, vi i pædagoguddannelsen nok er enige om. Men der er jo nuancer her, fx begrebet ligeværd, og hvad der sker, når det placeres i en didaktisk ramme.
I en læringskontekst skelner man mellem peer assessments (vurdering) og peer feedback - jeg tager her udgangspunkt i Lius artikel om Peer feedback: The learning element of peer assessment i tidsskriftet Teaching In Higher Education, 2006, v. 11 n. 3, p. 279-290.
Forskellen ud fra Lius skelnen er, om den studerende giver feedback eller vurderinger, og det har selvfølgelig enorm stor betydning for den oplevelse, der er af "ligeværd". Fx kan man forestille sig, en studerende, der er meget vidende inden for et felt, modtager vurdering af en studerende med en mindre viden. Her vil det være svært at få peer-støtte oplevelsen. En anden udfordring kan være, at man som studerende kan have svært ved at være støttende af forskellige årsager, fx uformelle grupperinger, tidspres ift. til f2f-kontakt (face to face), hvorfor man måske af disse grunde vælger ikke at deltage.
På vores fælles dag på pædagoguddannelsen fik vi i hvert fald øje på, at brugen af blogs kan skabe forudsætninger for en ligeværdig peer to peer situation, blandt andet på grund af netop formen. Vi kan bruge blogformatets særkende som en fordel, når vi giver feedback på diskussioner og bidrager med faglige perspektiver ved netop at fjerne "tid og rum" og bruge asynkroniteten til at skabe de optimale rammer for netop peer to peer feedback.
Bloggen bidrager endvidere med et ekstra lag til en klassekultur, og det at kunne transponere fra en realitet og modalitet til anden har en betydning for de processer, der foregår i f2f-undervisningen - dvs. at de studerende så at sige får flere strenge at spille på ift. til at skabe sig en identitet og være i en udvikling.
Vi er slet ikke færdige med at undersøge bloggens muligheder i forhold til peer to peer - fx feedback-formerne, emner der egner sig til et peer to peer-miljø, processer der skal didaktiseres mv. Det kommer vi tættere på. Hermed nogle af de første overvejelse, der fulgte med fællesdagen i Viborg. Men uanset, så kan vi godt lide:
