I modul 10 arbejder vi med det tværprofessionelle element. I den forbindelse er det at kunne formulere sig præcist i en tværprofessionel sammenhæng af stor betydning Fx er det bestemt ikke ens, hvordan en pædagog og sygeplejerske vil tolke fx principperne for et sundt liv.
Ligesom en skolelærer og en pædagog heller ikke nødvendigvis forstår inklusionsbegrebet på den samme måde.
 |
| www.vpt.dk 14.05.2018 |
I ægte Luhmansk forstand kan der i samarbejdssammenhænge optræde et paradoks, hvor to professioner, når samme konklusion men fra vidt forskellige positioner (Kneer & Nassehi, 1997) og hvor en diskussion vil udfolde sig som en bevægelse og forhanding mellem to værdier.
I en politisk sammenhæng kunne det se således ud, når fx to partier fra forskellige fløje i politik bliver enige om, at det samme fænomen er godt fx. fastfrysning af afgifter, men når denne konklusion af vidt forskellige årsager. Det ene parti vil bruge midlerne til financiering af hjælpecentre i nærområder og hjemsendelsesmidler - det andet parti vil bruge midlerne til støtte af herboende flygtninge. Samme mål forskellige værdier. En af de måder man kan komme værdier, sprog og professioner nærmere er gennem nysgerrighed på sproget og ved at bruge det i praksis, og til det skal vi laver skriftlige debatter efterfulgt af mundtlige diskussioner på holdet.
Hvordan
Vi har i teamet valgt at arbejde med styrkelse af den pædagogiske position, debatkultur og argumentationsteori er gennem ugentlige debatter på gruppeblogs, hvor der hver uge laves et indlæg.
Hver af de prædefinerede grupper har efter tur et debatoplæg, som en del af forberedelsen til ugens undervisning. Det debatoplæg starter som en input til den kommende uges undervisning og afleveres senest torsdag, sådan øvrige studerende undervisere mv. har mulighed for at gå ind og kommentere/debattere. Hver mandag startes med debat anført af den gruppe, der har lavet indlægget.
 |
| Eksempel på en skarp debat |
Den gode debat og den mindre gode
Der er skrevet meget godt om gode debatter og rigtig mange artikler mv de seneste år om alle de farer, der er forbundet ved debatter på nettet - den mindre gode debat og den hårde tone. Det kan i nogen tilfælde afholde os fra den demokratiske samtale, fordi rummet, vi mener noget i, er nyt for os. Vi skal turde at mene noget og have noget fagligt at have det i.
Den gode debat har bestemt i en medieret verden særlige kår, fx er fraværet af ansigtet og spejling et vilkår, ligesom du kan tilgå debatten alle steder fra, blot du har en opkobling til nettet. Den kan foregå med en hurtig bemærkning på vej ud af bussen eller efter moden overvejelse en time foran skrivebordet.
At tonen kan være hård er egentligt ikke noget nyt i debatter. Tidligere kunne tonen også være hård omkring aviskiosken, på arbejdspladsen over madpakken eller ved middagsbordet. Men den "boede" der, og når man lukkede avisen eller skubbede tallerken væk, så kunne det glemmes, og man kunne sige "godt ord igen", fordi den andens reaktion var tilgængelig til regulering På nettet er den både synlig, let tilgængelig og uden resonans og afstemning med modtagerens reaktion.
Jeg har tidligere skrevet om argumentationsteori og Toulmins model, hvilket også vil være den grundlæggende teori, vi arbejder ud fra her, men vi vil tage debatten ind i en medieret kontekst.
Debatoplæg
Mit starterdebatoplæg kommer her:
Der har de seneste dage været mange artikler og indlæg vedr. forslag om statsregulerede stopprøver for børn i 0 klasse. Som et led i regeringens Ghettoplan er et tidligere stillet forslag af Liberal Alliance nu på vej mod lovforslag
 |
| http://nyheder.tv2.dk/politik/2018-02-28-tv-2-erfarer-regeringen-vil-indfoere-stopproeve-i-0-klasse-i-udvalgte-omraader |
Pædagoger fra dagtilbud vil hævde, at det, at sprogteste børn ikke er noget nyt, og at det sagtens kan varetages i en pædagogiske ramme, men ikke som en stopprøve. De mange dejlige midler (76 mill.) kunne gøre godt i en tidligere indsats og dermed skabe bedre forudsætninger for ressourcesvage børn.
Skolelederne er derimod glade for initiativet, da det skal forebygge problemer i skolen, og at man ikke skal se så isoleret på 0-6 års området, men derimod det lange perspektiv til det 18 år. De kunne dog godt undvære den statsregulerede del af initiativet, da det fritager skolen for mulighed for selv at regulere indsatsen.
Interesseorganisationer er optagede af, at der indføres yderligere testnings af børn med fare for stempling og stigmatisering allerede ved det 6 år. De peger på de styrkede masterplaner, som netop fremhæver legen fremfor læring, som argument for mindre testning generelt.
Hvad tænker I? Hvilken position er du mest enig i? er der en 4 eller 5 vinkel du vil fremhæve? hvordan vil disse positioner kunne forhandle sig til en konsensus? hvordan ser i argumentationerne og kan du/I identificere hjemmel, påstand og belæg i vinklerne.
